Tilbage til liste

Stress er allerede en realitet i vores samfund og er i stadig stigning.

(Kilde: UVM 28. Juni 2018. Hele 25 procent af danskerne var ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil stressede i 2017.)

Så der er faktisk ikke tid til at vente, hvis du som ansvarlig leder skal sikre, at din organisation, du selv og dine medarbejdere er velfungerende i dag og i fremtiden.

Og med den viden, vi allerede har i dag om stress som ubalance, fx i form af øget tids- og præstationspres, uklarhed, ubalance imellem oplevede krav og forventninger i forhold til oplevede ressourcer, forstyrrelser udefra og indefra, udviskning af grænserne imellem arbejds- og fritidsliv etc., er det her, du kan sætte ind.

For mange undersøgelser viser nemlig, at det vigtigste redskab til at imødegå de mange krav og forstyrrelser, man oplever i et moderne samfund, er at møde det alt sammen med ro og overblik og netop arbejde med at bevare sin egen balance.

Hvordan gør man så det? Ved at sætte tid af til at træne vores opmærksomhed, så vi kan være mere til stede i nuet. Og det er seriøs træning, som vil give resultater ret hurtigt. På en måde er det banalt og helt enkelt, for træningen består i at møde os selv i nuet, i ro, og uden kritik. Men det er samtidig noget, mange vil finde ekstremt krævende og svært, for vi har hele tiden travlt med at gøre andre ting, som synes vigtigere, eller oplever, at vores egen tanker kører på fuld kraft med planlægning af fremtidige gøremål, vurderinger af os selv etc. , så vi ikke kan finde ro i nuet. Så det er på en måde både helt enkelt (at rette opmærksomheden imod nuet)  og samtidig virkelig svært (fordi vi fx har tendens til drive med vores tanker til enten fortid eller fremtid).

Men der er faktisk ikke andre veje, der findes desværre ikke nogle små smarte teknikker til at finde eller bevare balancen. For vi er ikke bare en krop, eller en maskine, som kun skal passes på det fysiske plan, og opgaverne i arbejdslivet og i det øvrige liv er ikke mere så enkle som tidligere; det moderne liv er meget mere komplekst. Hvor vi tidligere kunne tale om slitage af kroppen pga. hårdt fysisk arbejde, kan vi i dag tale om psykisk slitage eller stress.

På kort sigt kan dette have en række konsekvenser for en den enkelte leder og medarbejder og for virksomhedens performance, bl.a. i form af lavere effektivitet, højere sygefravær, stagnation, mindre kreativitet, mindre arbejdsglæde. Og på lang sigt ved vi, at langvarig stress, eller psykisk slitage kan medføre endnu mere alvorligere helbredsbelastninger med angst, depression og fx hjerte-karsygdomme.

Så uanset om du og dine medarbejdere befinder jer udenfor stress-zonen i dag, eller er begyndt at mærke stresssignaler, er det fornuftigt at gå i gang med at træne jeres mentale balance. Der findes allerede i dag en række tilbud til virksomheder omkring dette, fx i form af mindful management, mindfulness træning eller virksomhedsmeditation. Og her er meget langt fra den måske gamle forestilling om meditation som noget ”hippi-hippi-shake i orange gevandter”, for det handler nemlig om noget så seriøst som at møde dig selv, hvor du er i dit liv, ikke at udføre mystiske ritualer, få åndelig massage eller andet eksotisk. (Kilde: Harvard Business Review, Dec 14, 2015. ”How Meditation Benefits CEOs”)

”Det kræver en disciplineret indsats, præcist som fysisk træning, hvor øvelse, øvelse, øvelse er vejen frem.

Der er mange metoder til at træne tilstedeværelse i nuet, eller mindfulness – og det kan være en stor hjælp at finde en kompetent underviser, men det mest afgørende er at komme i gang med en disciplineret indsats. Det kræver, at du tager dig selv og din organisation seriøst, og måske er netop denne beslutning, som er det første vigtige skridt, den sværeste at tage.

SoSimple arbejder dagligt med mindful management, autenticitet og følelsesmæssig intelligens i toppen af dansk erhvervsliv.

Bloggere på Børsen Karrierelink
Anne Essenbæk Toftbjerg
HR Seniorkonsulent. Den røde tråd i Annes karriere er de menneskelige ressourcer i organisationen.

Charlotte Alexandra Pedersen
Tidligere adm. direktør i DKSH Market Intelligence, nordisk direktør i Danone International Brands.

Lene Sheila Gjørup
Ejer og stifter af  CopenPsyk, hvor hun hjælper virksomheder med at forøge deres sociale kapital og forene god trivsel med virksomhedens performancekrav.

Rikke Berg
Rikke Berg er indehaver af firmaet SoSimple. SoSimples niche er autentisk mentaltræning, der effektivt kombinerer personlig empowerment med resultater på bundlinjen.

Tina Gaarn Christensen
Ejer Leadinspire og arbejder med leder-, team- og medarbejderudvikling og kulturforandringer.

Tine Bendix og Nina Nørgaard Jacobsen
Stiftere af In-spite, hvor vi kobler forretningsudvikling med content-strategier og produktion af videoindhold til internt/eksternt brug for virksomheder og organisationer.


Ulrik Damgaard
Head of business administration i Siemens og external advisor på Executive MBA på CBS.



Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment