Tilbage til liste

Midt i karrieren – om at gøre noget helt andet

At gøre eller ikke gøre – noget helt andet med sin karriere end det sædvanlige. Hvis du læser denne blog, er du måske skøjtet forbi Børsens karriereside, fordi du gør dig nogle overvejelser om at tage et spring til det næste oplagte job eller til noget helt nyt og anderledes. 

Her snart et år efter at vi startede egen virksomhed, er der stadig perioder, hvor vi tænker på alternativerne. Det gik glimrende med karrierestigen, to gange ledere med god track record og potentiale, klar til de næste udfordringer. Mulighederne var der. Men i modsætning til de fleste valgte vi ikke at blive på karrierestigen, hverken i stilstand eller for opadgående, men helt at hoppe af og finde et bjerg at bestige i stedet.

Vi har mødt flere som os selv i det seneste års tid, halvgamle, helerfarne dygtige specialister og midt-i-ledere, der er stoppet op med tanken: Er dét det? De er kompetente, og de har et valg: at blive i deres nuværende stilling, at avancere eller gøre noget helt tredje. 

Mange går rundt med den der nagende tanke om, at tingene faktisk kunne gøres anderledes, at der findes en helt anden måde at anvende sin viden og erfaring på. At man, hvis man et kort øjeblik kunne gøre sig fri af organisatoriske forhindringer og ”plejer-historik”, faktisk ville kunne arbejde og udvikle sit produkt eller virksomhed på en helt ny måde.

Disruption er i gang i mange brancher, og flere og flere dygtige mennesker vælger at tage deres gode erfaring og tøj og gå ud og gøre tingene på en ny måde i et nyt setup. Det er en spændende tendens, for de er dygtige, og de har potentiale. Måske skulle man her på Børsens karriereside tilføje et alternativ til jobopslagene, en opslagstavle for handlekraftige midt-imellem-mennesker, der søger ligesindede?

Der er ingen tvivl om, at hvis man vælger at starte virksomhed, som vi gjorde – helt fra bunden og kun med vores erfaring og en idé i bagagen – så kan det være op ad bakke. For det er det ind imellem. Men det opvejes 110 pct. af den virkelyst og energi, man får af at tage muligheden for at gøre noget rigtigt fra starten. Om det så lykkes på sigt eller ej.

For selv om det er en floskel, så er det ekstremt vigtigt at få fortalt om fadæserne, for de er ofte årsagen til, at man får succes i sidste ende. Vi har også haft dem – kundeforløb, der ikke gik, markedssatsninger, der ikke blev til noget – men de har formet vores valg efterfølgende. 

Det at satse hele butikken og prøve at starte egen virksomhed giver så bred en indsigt, at man kun vil være endnu bedre kvalificeret til det næste job. Så lad os få nogle flere historier om og fra folk midt i karrieren, der træffer offroad karrierevalg og går i gang med at gøre tingene lidt anderledes. 

Bloggere på Børsen Karrierelink
Anne Essenbæk Toftbjerg
HR Seniorkonsulent. Den røde tråd i Annes karriere er de menneskelige ressourcer i organisationen.

Charlotte Alexandra Pedersen
Tidligere adm. direktør i DKSH Market Intelligence, nordisk direktør i Danone International Brands.

Lene Sheila Gjørup
Ejer og stifter af  CopenPsyk, hvor hun hjælper virksomheder med at forøge deres sociale kapital og forene god trivsel med virksomhedens performancekrav.

Rikke Berg
Rikke Berg er indehaver af firmaet SoSimple. SoSimples niche er autentisk mentaltræning, der effektivt kombinerer personlig empowerment med resultater på bundlinjen.

Tina Gaarn Christensen
Ejer Leadinspire og arbejder med leder-, team- og medarbejderudvikling og kulturforandringer.

Tine Bendix og Nina Nørgaard Jacobsen
Stiftere af In-spite, hvor vi kobler forretningsudvikling med content-strategier og produktion af videoindhold til internt/eksternt brug for virksomheder og organisationer.


Ulrik Damgaard
Head of business administration i Siemens og external advisor på Executive MBA på CBS.



Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment