Tilbage til liste

Lav et godt cv

Formålet med et cv er, at modtageren let kan danne sig et overblik over dine fag­lige og personlige kompe­tencer og se, hvorfra du har dine erfaringer, og hvordan du vil kunne skabe gode resultater i det job, du søger.

Cv’et udgør dit jobsøg­ningsmateriale sammen med ansøgningen. Men cv’et skal i princippet kunne stå alene, fordi det ofte bliver brugt til at sortere mellem flere kvali­ficerede ansøgere, inden din ansøgning bliver nærlæst. Det betyder, at dit cv faktu­elt skal beskrive dine job og uddannelse bagud, men at du også skal rette erfaringer og kompetencer til i forhold til det job, du søger. Her er et resumé af dit cv særdeles velegnet, så du kan målrette dit cv til de forskellige job, du søger.

Det er også en rigtig god idé at henvise til din Linkedin­-profil – du skal bare sikre dig, at din profil er opdateret, både i forhold til tekst og billede (du kan læse meget mere om Linkedin i Leder­nes guide til Linkedin). Husk også, at mange arbejdsgivere googler ansøgere, så tænk over, hvilke signaler du sender med eksempelvis billeder, du har liggende på andre sociale medier.

Der findes flere modeller på et cv, men her er nogle generelle krav til, hvad et cv skal indeholde:

• Dine kontaktoplysninger/personlige data.

• Foto – eksempelvis det samme som på din Linkedin-profil.

• Indledningsvis en kort beskrivelse/resumé af dig og den ”røde tråd” i din karriere.

• Erhvervserfaring – din seneste ansættelse skrives først. Er ansættelsen ophørt, så skriv hvilket år.

• Du kan dele teksten op under dine ansættel­ser i: ”Ansvarsområde/opgaver” og ”Resul­tater” i jobbet.

• Fritid/personlige oplysninger, herunder tillidsposter fra foreningsliv m.m. Har du erhvervsmæssige bestyrelsesposter, kan du bruge overskriften “Tillidserhverv” efter erhvervserfaring.

• Uddannelse – uddannelsessted og årstal.

• Efteruddannelse og supplerende kurser, gerne med årstal.

• It-viden – generel brug af for eksempel Office-pakken eller kendskab til/erfaring med særlige programmer.

• Sprog – brug begreber som: på skrift – i tale – flydende – forhandlingsniveau.

• Gerne referencer eller oplysning om, hvordan/hvornår disse kan oplyses.

• Skriv altid det nyeste først inden for de enkelte punkter.

• Husk navn og sidetal på alle sider (sidehoved/fod)

Husk, at jo mere målrettet, læse­venligt og informativt dit cv er, jo bedre er chancen for, at du bliver udvalgt til jobsamtale.

 

Bloggere på Børsen Karrierelink
Anne Essenbæk Toftbjerg
HR Seniorkonsulent. Den røde tråd i Annes karriere er de menneskelige ressourcer i organisationen.

Charlotte Alexandra Pedersen
Tidligere adm. direktør i DKSH Market Intelligence, nordisk direktør i Danone International Brands.

Lene Sheila Gjørup
Ejer og stifter af  CopenPsyk, hvor hun hjælper virksomheder med at forøge deres sociale kapital og forene god trivsel med virksomhedens performancekrav.

Rikke Berg
Rikke Berg er indehaver af firmaet SoSimple. SoSimples niche er autentisk mentaltræning, der effektivt kombinerer personlig empowerment med resultater på bundlinjen.

Tina Gaarn Christensen
Ejer Leadinspire og arbejder med leder-, team- og medarbejderudvikling og kulturforandringer.

Tine Bendix og Nina Nørgaard Jacobsen
Stiftere af In-spite, hvor vi kobler forretningsudvikling med content-strategier og produktion af videoindhold til internt/eksternt brug for virksomheder og organisationer.


Ulrik Damgaard
Head of business administration i Siemens og external advisor på Executive MBA på CBS.



Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment