Tilbage til liste

At turde spørge internt ...!

Virksomhedsledere er traditionelt set gode til at stille spørgsmål. Desværre mest spørgsmål vedrørende den ”omkringliggende verden”: konkurrenternes strategi og metoder, kundernes behov og forventninger, politiske vinde og nye markedstrends, osv., osv.

Vi dykker ned i statistikker, artikler og strategiske analyser. Så meget, at vi i alt for høj grad overser muligheden for at spørge der, hvor der er den allermest værdifulde, ærlige og brugbare viden, nemlig internt i organisationen – dvs. hos dig selv, hos bestyrelsen, hos medarbejderne. Centrale spørgsmål bør jo stilles til dem, der kender virksomhedens styrker og svagheder, som mærker forretningens dna ... hver dag. Dem, der har de brugbare svar på:

Hvorfor er vi her? Hvad er vores kernekompetence? Hvordan kan vi differentiere os og ikke bare kopiere konkurrentens sidste succesprodukt/-kampagne? Hvad er det, vi selv oplever som oversete muligheder, unødvendige fejl og udfordringer med at få samarbejdet til at fungere effektivt? Hvordan tager vi det bedste, vi har, og flytter det videre i en ny kontekst på et træt – eller nyt – marked? Hvorfor arbejder vi selv her – og hvad betyder det, hvis vi skal tiltrække de rigtige kolleger i morgen? Hvordan udvikler vi os selv, når hverdagen tager over? Hvad er vores teamfølelse, og hvorfor er det værdifuldt at holde fast i den? Hvad er succes for os ... hvad gør vi med den, og hvordan forsvarer vi den?

Netop disse spørgsmål – og den refleksion, spørgsmålene og svarene giver –  er det, der kan gøre den store forskel for, at du får en plan, der fremtidssikrer din virksomhed.  

Min personlige erfaring er, at det at turde spørge internt har været den afgørende kilde til de bedste ideer for en fremtidig vision og strategi. Det har givet mig en meget erfaringsbaseret argumentation og mange personlige beretninger for hvorfor, hvordan og hvorhen. Min oplevelse er også, at når du stiller disse spørgsmål med tillid og et åbent sind, så åbner du op for en strøm af ideer, viden og erfaring fra teamet, som du ellers aldrig ville have fået ”adgang” til. Og ikke mindst en helt anden form for energi, som forplanter sig – og forankrer sig – i alle hjørner af organisationen. Lytter du opmærksomt og er god til at finde ind til kernen i al denne viden, så bliver det ikke så svært at forstå missionen, se visionen og vide, hvilke processer der skal skrues på, og hvordan kompetencerne og ressourcerne udvikles mest værdifuldt. Den bedste sidegevinst ved denne fremgangsmåde er, at du får let ved at overbevise teamet om den vinderkurs, du sætter – deres motivation og engagement er naturligt nok helt i top, når alle har bidraget med erfaring og ideer.

At turde spørge internt giver både viden, ideer, energi, teamfølelse ... en bedre strategi, troværdighed i det, du gør, og masser af engagement i implementeringsfasen. Så ... god fornøjelse med at turde spørge!  

 

Charlotte Alexandra Pedersen, 51 år, tidligere bl.a. adm. direktør i DKSH Market Intelligence, nordisk direktør i Danone International Brands og medejer af en konsulentvirksomhed, hvor meritgivende lederuddannelser og kulturanalyser var en del af ydelserne. Den røde tråd i Charlottes karriere har altid været forandringsledelse – både inden for turnaround- og vækststrategier. Charlotte ved af erfaring, at én af nøglerne til økonomisk succes for en virksomhed er forståelse for og udvikling af de personalemæssige ressourcer, organisationen indeholder.

 

Bloggere på Børsen Karrierelink
Anne Essenbæk Toftbjerg
HR Seniorkonsulent. Den røde tråd i Annes karriere er de menneskelige ressourcer i organisationen.

Charlotte Alexandra Pedersen
Tidligere adm. direktør i DKSH Market Intelligence, nordisk direktør i Danone International Brands.

Lene Sheila Gjørup
Ejer og stifter af  CopenPsyk, hvor hun hjælper virksomheder med at forøge deres sociale kapital og forene god trivsel med virksomhedens performancekrav.

Rikke Berg
Rikke Berg er indehaver af firmaet SoSimple. SoSimples niche er autentisk mentaltræning, der effektivt kombinerer personlig empowerment med resultater på bundlinjen.

Tina Gaarn Christensen
Ejer Leadinspire og arbejder med leder-, team- og medarbejderudvikling og kulturforandringer.

Tine Bendix og Nina Nørgaard Jacobsen
Stiftere af In-spite, hvor vi kobler forretningsudvikling med content-strategier og produktion af videoindhold til internt/eksternt brug for virksomheder og organisationer.


Ulrik Damgaard
Head of business administration i Siemens og external advisor på Executive MBA på CBS.



Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef