Tilbage til liste

Om Broen

Broen er en international virksomhed, der er blandt verdens førende inden for sine fem forretningsområder:

Building Installations, Building Controls, District Heating & Gas, Laboratory Service Fittings (LAB) og Emergency Shower Systems.

Broens intelligente flowløsninger gør det muligt at kontrollere naturens ressourcer – til gavn for mennesker. Vi udvikler, producerer og leverer løsninger inden for VVS, strengregulering, fjernvarme, laboratorier og sikkerhedsudstyr.

Broen har selskaber og samarbejdspartnere over hele verden og beskæftiger mere end 800 medarbejdere.

Historie

Historie

Broens grundlægger, Poul Broen, var iværksætter med innovative, kreative og visionære tanker. Tanker, der skabte grundlaget for Broen og satte standarden for en hel industri.

Poul Broen var maskinmester i Frederiksberg Svømmehal og bemærkede det store vandspild, der fulgte med gæsternes bad. Han udviklede derfor PARCEO badeautomaten, der gav tempereret vand i passende mængder.

Efterkrigstiden var sparetid på alle områder. Derfor opfandt Poul Broen en skylleventil med spareskyl. En effektiv opfindelse, som vi i dag finder på alle toiletter. Det førte til udviklingen af et program af sanitetsfittings og -haner i 1950’erne – herunder BROEN BOSS og BROEN BALLOFIX® kugleventilen.

Poul Broens fremsynethed kom til udtryk i andre ammenhænge end produktudvikling. Han tænkte også på medarbejderne. Allerede i 1960’erne indførte Broen jobrotation for at sikre fleksibilitet i produktionen og kompetenceudvikling og variation for medarbejderne.

Intelligente løsninger gennem 60 år
I 1948 etablerede Poul Broen Nordisk Armatur i lejede kælderlokaler, og Broen udviklede sig gennem tiden til en industriel virksomhed med stærke brands. Viden og erfaringer blev brugt til at tænke fremsynet og etablere nye initiativer som forretningsområderne LAB og Emergency Shower Systems.

Broen var også blandt pionererne, da udviklingen inden for fjernvarme tog fart i Danmark i 1970’erne. Og visionerne og pionerånden findes endnu. Også i dag er Broen en innovativ og værdiskabende samarbejdspartner, som fortsat udvikler og forbedrer produkter, der optimerer brugen af naturens ressourcer.


Idéer opstår ud af hverdagens indtryk og udvikler sig til banebrydende produkter.

Kreativitet og fremsynethed gør hele forskellen,når idé skal blive til virkelighed.

1948: BROEN grundlagt

1950: PARCEO - Badeautomat

1955: BROEN BOSS - Sanitetsarmaturer

1960: BROEN BALLOFIX®

1960: BROEN BOSS - Laboratoriearmaturer

1982: BROEN BALLOMAX®

1982: BROEN BALLOREX®

1984: BROEN REDLINE - Nødbrusere

2000: BROEN BALLOREX® - Venturi

2002: BROEN CLEANLINE - Laboratoriearmaturer

2002: BROEN BALLOMAX® - Brønd

2003: BROEN BALLOMAX® - Twin

2004: Ny BROEN BALLOFIX® introduceres

2004: BROEN BOSS - Quick Connect

2005: BROEN BALLOMAX® - Filter

2006: BROEN UniFlex®

2009: BROEN BALLOREX® Dynamic

Værdier

Værdier

Broens værdier afspejles i vores stærke og uformelle kultur. De skaber et fælles fundament for alle BROENs medarbejdere og aktiviteter – til gavn for vores kunder. Når du kender vores værdier:

  • Ligefrem
  • indsigt
  • initiativ
  • udvikling


ved du altid, hvad du kan forvente af os i et samarbejde.

Ligefrem
Ligefrembetyder, at vi vægter ærlighed og en uformel tone højt, når vi kommunikerer med vores kunder. Vi er tilgængelige for dig, så du kan få kontakt med os, når du har brug for det. Udfordringer skal overvindes og ikke forsinke din samlede projektering. 

Indsigt
Indsigti markedet og i vores kunders behov betyder, at vi møder dig i øjenhøjde. Vi hjælper dig til at skabe hele og optimale løsninger – hver gang. Det giver dig tryghed, når du bærer ansvaret for et projekt.

Initiativ
Vi tager initiativet i samarbejdet med vores kunder. Vi handler proaktivt, deler ud af vores viden og tager ansvar for projektet. Vi ønsker altid at være på forkant med dine forventninger til løsningen.

Udvikling
Udviklinghar høj prioritet hos BROEN. Lige siden vi leverede den første kugleventil, har vi investeret i udvikling af nye produkter og forbedringer af vores eksisterende produktprogram til gavn for vores kunder.

Forretningsområder

Forretningsområder

Broens fem forretningsområder skaber tilsammen en stærk virksomhed med tradition for kompetent rådgivning og solide produktbrands.

Forretningsområder:

  • Building Installations
  • Building Controls
  • District Heating & Gas
  • LAB
  • Emergency Shower Systems

Produkter

Building Installations
Hos BroenBuilding Installations får du komplette, professionelle systemløsninger af ventiler og fi ttings til enhver vvs-installation fra en leverandør med mange års erfaring.

Building Controls
Broen Building Controls leverer innovative løsninger til flowregulering af klimasystemer. Kerneproduktet er Broen BALLOREX® strengreguleringsventiler, der sikrer optimal energi udnyttelse i varme- og køle anlæg til større bygninger.

District Heating & Gas
Broen District Heating & Gas er verdens førende leverandør af stålkugleventiler. Broen BALLOMAX® har branchens bredeste produktprogram. Ventilerne er specielt designet til fjernvarme og -køling og sikrer en let og optimal afspærring af vand og gas. Standardprogrammet fi ndes med alle gængse tilslutningsmuligheder, i alle dimensioner, og det præisolerede program er tilpasset både enkelt- og dobbeltrørssystemer.

LAB
Broen LAB udvikler, producerer og leverer komplette armaturløsninger til professionelle laboratorier. Vores knowhow og kvalitetsprodukter

sikrer et præcist fl ow af vand, gasser og luft fra kilden til slutpunktet og brugeren.

Emergency Shower Systems
Broen Emergency Shower Systems er en af verdens førende leverandører af nødbrusere, øjenskyllere og sikkerhedsudstyr til blandt andet professionelle laboratorier, undervisningsbrug og industrielle arbejdspladser. Vores komplette løsninger er designet og udviklet til

aktive arbejdspladser, og systemet er modulært opbygget, så transport og installation bliver så let som overhovedet muligt.

Jobmuligheder hos os

Jobmuligheder

Vi er altid på udkik efter dygtige og dynamiske medarbejdere til både produktion og administration, og vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger, som naturligvis behandles fortroligt. Ansøgere indgår i vor jobbank, som vi altid konsulterer i forbindelse med ledige stillinger.

Ansøgninger bedes sendt pr. e-mail eller til nedenstående adresse:

Broen A/S
Att. HR Manager Bent Sørensen
Skovvej 30
5610 Assens

Mærk venligst dokumentet/brevet "Ansøgning".

Kultur

Mennesker i deres naturlige element
Broen er en global virksomhed og dermed også en global arbejdsplads. Vi har mange selskaber rundt om i verden, og de fem forretningsområder er repræsenteret i forskelligt omfang i de enkelte selskaber. Ledelseskulturen og værdierne fra Broen i Danmark genfindes i alle dele af organisationen, uanset hvor i verden vi befinder os. På den måde kan du være sikker på altid at møde den samme tilgang til opgaverne og den samme service.

På vej mod nye mål
Mennesker gør hele forskellen. Mennesker skaber vores virksomhed og får ting til at lykkes; for dig og for Broen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource og grundlaget for vores succes.

Derfor gør vi en stor indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø og den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi vægter både medarbejder-udvikling og ledelsesudvikling højt, så alle medarbejdere har mulighed for at være på forkant med udviklingen inden for deres fagområde og realisere deres individuelle potentiale. Det medvirker til, at du møder motiverede, fleksible og serviceorienterede medarbejdere hos Broen. Medarbejderstaben er kendetegnet ved deres store loyalitet, som gennemsyrer alt arbejde hos Broen.

Hverdagen hos Broen
Som medarbejder hos Broen er hverdagen præget af et travlt miljø med mange udfordringer. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af forretningsområder og landegrænser og er med til at knytte bånd mellem de forskellige selskaber og enheder. Broens medarbejdere befinder sig over det meste af verden og skaber det lokale islæt i den globale verden.

FIND VIRKSOMHED

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment