Tilbage til liste

Om Scania

Scania er en international virksomhed, der er repræsenteret i mere end 100 lande. Scania organisationen i Danmark består af et forhandlernetværk som er delvist fabriksejet og privatejet.

I 1962 etablerede Scania egen importørorganisation i Danmark

Mange ting er forandret siden etableringen, hvor Scania og Scania-organisationen blot var leverandør af lastbiler. I dag kan vi nemlig levere totalløsninger med køretøjet, d.v.s. vedligeholdelsesaftaler, finansiering, flådestyring, IT-systemer og meget mere.

Scania-organisationen arbejder konstant med at videreuddanne medarbejdere og udvikle nye servicetilbud omkring lastbilerne. Også når det gælder udbygning af værksteds- og lagerfaciliteter, lever Scania op til kravene om høj effektivitet, lav miljøpåvirkning og godt arbejdsmiljø. Målsætningen for alle vore aktiviteter er at gøre Scania til en endnu mere fordelagtig samarbejdspartner.

Vore kunder stiller større og større krav til hele Scania- organisationen - fabrik, importør og forhandlere. Men vi er klar til at yde den opbakning og støtte, som fremtidens transportører vil kræve.

Historie

Scanias historie

Scanias historie startede i 1891, da Philip Wersén kontaktede virksomheden Surahammars Bruk med et forslag om i fællesskab at starte en produktion af jernbanevogne.

Philip Wersén, som havde giftet sig ind i den førende industrifamilie Ekenberg i Söertälje syd for Stokholm, kontaktede virksomheden Surahammars Bruk med et forslag om i fællesskab at starte en produktion af jernbanevogne. Surahammars Bruk var i forvejen en førende producent af hjul og andre komponenter til jernbanevogne, og forslaget blev godt modtaget. Den stiftende generealforsamling blev afholdt i december 1891. Navnet på den nye virksomhed blev Vagnfabriksaktiebolaget i Södertelge, og det blev siden forkortet til Vabis. I år 1900 blev virksomheden "Maskinfabriksaktiebolaget Scania" grundlagt i Malmö med det formål at producere cykler. Kort tid efter startedes også en produktion af person- og lastbiler. Produktionen af jernbanevogne fortsatte frem til 1911.

I 1911 blev den første svenske Scania lastbil leveret til det danske marked. Den havde en 4-cylindret rækkemotor på 8,8 liter slagvolumen, en effekt på 26 HK og en lasteevne på hele 4 tons. De to følgende år kom eksporten til Danmark op på syv lastbiler og en enkelt personbil. I slutningen af 1913 blev selskabet Dansk A/S Scania-Vabis grundlagt. Året efter blev den første dansk-byggede Scania-Vabis - en 4-sædet Phaeton personbil - leveret fra fabrikken på Frederiksberg. I 1915 rullede den første danske Scania-Vabis lastbil ud af fabrikken. I de følgende år udviklede fabrikken bl.a. én af verdens første V8-motorer til personbiler. Den blev produceret i ca. 25 eksemplarer og monteret i ambulancer, politibiler, drosker og luksus-personbiler. Allerede i 1920 begyndte det dog at knibe for de danske håndværkstraditioner at klare sig i konkurrencen mod den moderne samlebåndsteknik. I 1921 blev den danske Scania-Vabis bilproduktion nedlagt. Det præcise produktionstal for denne periode er ikke kendt, men det samlede salgstal i Danmark kom op på ca. 175 lastbiler og ca. 75 personbiler.

Efter 2. verdenskrig blev Scania igen repræsenteret i Danmark. Selskabet Nordisk Diesel A/S fik i 1946 agenturet på import og salg af Scania-Vabis lastbiler i Danmark, og frem til 1961 blev der solgt ca. 1.000 Scania-Vabis herhjemme. Fra 1. januar 1962 overtog det svenske moderselskab selv aktiviterne i Danmark under navnet "AB Scania-Vabis Köpenhamnskontoret". I løbet af året blev der opbygget et næsten landsdækkende net af forhandlere og indregistreret ialt 202 Scania-Vabis lastbiler og 18 busser. Året efter dannede den svenske moderfabrik i Södertälje et egentligt dansk aktieselskab under navnet Scania Diesel A/S. De stigende aktiviteter op gennem 1960'erne gjorde det til sidst nødvendigt at flytte, og i 1971 tog det danske importselskab nye lokaler på Generatorvej 45 i Herlev ved København i brug. Samtidig blev selskabets navn ændret til Saab-Scania A/S. Senere flyttede virksomheden til Generatorvej 12 under navnet Scania Danmark A/S.

I 80’erne og 90’erne voksede Scanias markedsandel for både lastbiler og busser, og det danske forhandlernetværk blev udbygget og effektiviseret til i alt otte private Scania-forhandlere med i alt 35 salgs- og serviceanlæg over hele Danmark. Scania var med jævne mellemrum markedsleder i Danmark for lastbiler over 16 tons totalvægt og busser med plads til mere end 30 passagerer, og Scania har siden 1980’erne været det mest udbredte lastbilmærke i Danmark og det næstmest udbrede busmærke i det tunge segment. I slutningen af 1990’erne opkøbte Scania Danmark A/S forhandlervirksomheden Diesel-Gaarden A/S, og siden er flere forhandlervirksomheder blevet overtaget, så Scania Danmark i dag står for alle importør-aktiviteter samt ca. 80 % af detailnetværket. De resterende forhandleraktiviteter drives af de to private Scania-forhandlere Stiholt A/S i Nordjylland samt Nyscan A/S i bl.a. Hovedstadsområdet, Sydsjælland og Lolland-Falster.

I 2010 flyttede Scania Danmark fra Herlev til samme adresse som Scanias eget forhandleranlæg i Ishøj – i øvrigt Europas største kombinerede Scania lastbil- og busanlæg - og virksomhedens importør- og forhandleraktiviteter er blevet integreret i samme juridiske enhed under navnet Scania Danmark A/S. Den samlede danske Scania-organisation består nu af ca. 925 medarbejdere fordelt på 26 velplacerede Scania-anlæg jævnt fordelt over hele landet.

Scania historie

1900 blev virksomheden "Maskinfabriksaktiebolaget Scania" grundlagt i Malmö med det formål at producere cykler.

1902 Scanias første lastbil lastede 1,5 tons og var udrustet med en 2-cylindret motor på 12 hk placeret under forsædet. Tophastighed 12 km/t.

1909 gennemførte Scania en rejse fra Malmö til Stockholm med en lastbil med en motor på 34 hk. Køretiden blev 33 timer og 32 minutter. Samme år producerede VABIS den ældste bevarede VABIS lastbil med en 2- cylindret V-motor.

1910 byggede Scania i Malmö en lastbil, der var beregnet til inspektion og reparation af sporvognledninger i Skt. Petersborg i Rusland.

1911 gik virksomhederne Scania og VABIS sammen, og Scania-Vabis blev dannet.

1912 leverede Scania-Vabis en brandbil til Norrköping udrustet med en 4-cylindret benzinmotor på 60 hk. Tophastighed 40 km/t.

1921 gik Scania-Vabis konkurs men blev rekonstrueret og fortsatte aktiviteterne.

1935 blev Scania-Vabis generalagent i Sverige for Volkswagen.

1936 introducerede Scania-Vabis den første dieselmotor af egen produktion.

1939 lancerede Scania-Vabis Royal, en unitarisk diesel, der brugte standardiserede komponenter, som det første produkt i virksomheden. Det var starten på Scanias modulsystem.

1949 lancerede Scania-Vabis den første dieselmotor med direkte indsprøjtning. Motoren var så holdbar, at den blev kendt som "400.000-kilometermotoren".

1950'erne startede Scania-Vabis opbygningen af et salgs- og servicenetværk i Europa.

1957 begyndte Scania-Vabis produktionen af lastbiler i Brasilien.

1960'erne blev der åbnet flere fabrikker i Sverige – en fabrik til produktion af busser i Katrineholm og en fabrik til produktion af førerhuse i Oskarshamn.

1965 blev samlefabrikken i Zwolle i Holland indviet.

1969 Fusionerede lastbil- og busproducenten Scania-Vabis med personbil- og flyproducenten SAAB og blev til Saab-Scania. Scania lancerede sin nye 14-liters V8-motor på 350 hk, den kraftigste lastbilmotor i Europa.

1976 åbnede Scania en fabrik i Tucuman i Argentina.

1992 åbnede Scania en fabrik i Angers i Frankrig.

1995 blev Scania igen en uafhængig virksomhed, og det følgende år blev virksomheden noteret på børserne i Stockholm og New York.

2000 deltog 11 Scania-fabrikker i fem lande i produktionen af Scanias lastbil nr. 1.000.000.

2007 præsenterede Scania fremtidens bus, en ethanol-hybrid bybus i fuld størrelse og med lavt gulv, der kan nedskære emissionerne af fossilt kuldioxid med op til 90 procent, når den kører på ethanol.

2008 blev Volkswagen hovedejer af Scania med 68,6 procent af stemmerettighederne og 37,73 procent af kapitalrettighederne.

2010 kom Scania igen i førertrøjen på lastbilmarkedet med R 730-modellen med verdens kraftigste serieproducerede lastbil med 730 hk og 3.500 Nm drejningsmoment

2013 lanceredes Scania Streamline-modellen med opdaterede og moderne lastbiler som en del af markedets bredeste lastbilprogram til distributions-, entreprenør- og langturskørsel samt specialtransport i segmentet over 15 tons totalvægt

Vision og mission

Vision og mission

Vision:
Scania skal være det foretrukne mærke i Danmark inden for tunge lastbiler og busser med tilhørende udstyr, og Scania skal være og opfattes som ledende i branchen ved at skabe værdi for sine kunder, medarbejdere og ejere.
Derudover skal Scania – i og uden for branchen – anses for at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og nye jobsøgere.

Mission:
Vi vil levere optimale totalløsninger inden for salg og service af tunge lastbiler og busser med tilhørende udstyr.
 
Vi tilstræber at være markedets bedste Solution Provider med bl.a. salg, service og reparation, serviceaftaler, finansiering, chaufføruddannelse og hjælpeværktøjer til flådestyring.
 
Vi arbejder konstant med at udvikle Solution Provider-konceptet for at reducere driftsomkostningerne for Scanias kunder i hele køretøjets levetid, sikre høj produktivitet og kvalitet i kombination med lav miljøpåvirkning med deraf følgende god lønsomhed for vores kunder.
 
Også når det gælder udvikling af medarbejdere på alle niveauer, vil vi leve op til kravene om høj effektivitet, lav miljøpåvirkning og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte medarbejder. Scania-medarbejdere tager alle del i det løbende arbejde med at effektivisere og forbedre.

Vi tilstræber med alle vores aktiviteter at fremstå som en attraktiv og fordelagtig samarbejdspartner.

Vision og mission

Vision:

Scania skal være det foretrukne mærke i Danmark inden for tunge transportkøretøjer. Scania vil være den ledende i sin branche ved at skabe værdi for sine kunder, medarbejdere og ejere.

Mission:
Vi vil levere optimale totalløsninger inde for salg og service af tunge lastbiler og busser til forhandlere og direkte kunder.

Vi vil tilstræbe at levere et one-stop-shopping koncept med bl.a. komponterne salg, reparations- og vedligeholdelsesaftaler, finansiering, flådestyring og IT-systemer.

Vi vil med alle vores aktiviteter gøre Scania til en fordelagtig samarbejdspartner.

Vi arbejder konstant med at udvikle one-stop-shopping konceptet for at reducere levetidsomkostningerne for Scania kunderne, sikre høj produktivitet og kvalitet og lav miljøpåvirkning - med deraf følgende god lønsomhed for vores kunder.

Også når det gælder udvikling af medarbejdere, såvel som værksteds- og lagerfaciliteter, vil Scania leve op til kravene om høj effektivitet, lav miljøpåvirkning og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte medarbejder.

Scania i samfundet
Hos Scania stræber vi efter at minimere den miljømæssige påvirkning fra vores produkter, både under fremstillingen og under brug. Dette gør vi ved at tage højde for de miljømæssige påvirkninger gennem hele livscyklussen for vores lastbiler, busser og motorer.

Scanias produktkoncept og produktionssystem er karakteriseret ved ressourceeffektivitet og princippet om agtpågivenhed. Vores miljømæssige arbejde drejer sig om at spare på ressourcer og energi samt om at opfylde kundernes krav, f.eks. om lavt brændstofforbrug og lave emissioner.

Chaufføren i fokus
I vores udvikling af produkter og serviceydelser har vi hos Scania et klart fokus på chaufføren. Vi tror på, at chaufføren er det vigtigste aktiv med hensyn til effektivitet, miljø og sikkerhed. Veluddannede og ansvarlige chauffører er rygraden i branchen, men deres bidrag til samfundet bliver ofte undervurderet.

Brugen af anvendelige, alternative brændstoffer er vigtig i den globale kamp mod klimaændringer. Scanias opskrift på bæredygtig transport kombinerer tradition med utraditionel tænkning – vedvarende brændstoffer, hybrid teknologi, og fokus på chaufføruddannelse og større effektivitet i transportsystemet. Scania har over 20 års erfaring med udvikling af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, f.eks. ethanol.

Scania er certificeret i henhold til ISO 140001-standarden, og den miljømæssige politik gælder for alle virksomhedens aktiviteter.

Skabelse af jobmuligheder
Scania spiller en rolle i samfundet gennem skabelse af jobmuligheder og investering i udvikling samt ved at forsyne kunderne med konkurrencedygtige transportløsninger, så de kan generere et vedvarende overskud. Scania spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet og stræber efter at klare alle operationer på en bæredygtig måde.

Hvis ansatte, forretningspartnere, kunder og ejere skal føle tillid til en virksomhed, skal den leve op til høje etiske standarder. Scania støtter OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. Sammen med Scanias principper for lederskab og kerneværdier danner de grundlaget for alt arbejde i Scania-organisationen.

En etisk tilgang er vigtig
Scania arbejder aktivt på at fremhæve etiske og sociale værdier inden for virksomheden. Scania rekrutterer personale på basis af kompetence, og altid med kerneværdien "respekt for den enkelte" i tankerne.

En etisk tilgang til arbejde og forretning er den enkelte medarbejders ansvar. Kerneværdien "respekt for den enkelte" definerer hvordan ansatte hos Scania skal opføre sig i forhold til deres modparter og kollegaer. Hver chef er ansvarlig for at få kommunikeret de etiske retningslinjer ud og for at sikre, at de bliver respekteret.

Indkøbsorganisationen kræver, at Scanias leverandører følger FN's verdenserklæring om menneskerettigheder med hensyn til sundhed, sikkerhed, lønninger og arbejdsbetingelser.

Læs mere om...

Scania om miljøet

Grønt lys for biobrændstoffer

Vejsikkerhed

Virksomhedens sociale ansvar

 

Produkter

Produkter
Læs om vores mange produkter og serviceydelser på vores hjemmeside.

Karriere

Karriere

Scania Danmark er en virksomhed med plads til alle typer medarbejdere – generalister, specialister og ledere. Vi har job både hos importøren og på vores værksteder.

Er du interesseret i at søge job som mekaniker, sælger, kundemodtager, reservedelsmedarbejder eller andet, hos en af Scanias autoriserede forhandlere? Så tjek stillingsopslagene på http://www.scania.dk/karriere/ledige-stillinger/

Vi opfordrer dig til at holde øje med Scanias hjemmeside, da det altid er det første sted vi annoncerer ledige stillinger, og du kan også sende en uopfordret ansøgning med CV til e-mail adressen job@scania.dk, så kontakter vi dig, hvis vi får en stilling, der ligner den, du har søgt og dine kvalifikationer passer dertil. Husk at angive, hvilken by, du gerne vil arbejde i.

Hvis du er motiveret og parat til at tage ansvar, har du alle muligheder her.

Scania
Scania tilbyder et antal krævende stillinger inden for et bredt felt af arbejdsområder. Hvor kan du få mest ud af dine kvalifikationer?

I Scania Danmark beskæftiger vi ca 625 medarbejdere inden for:

  • Salg
  • Service
  • Økonomi
  • Logistik og indkøb
  • HR
  • IT
  • Kommunikation
  • Administration

Totalt i den danske Scania organisation inklusive det private Scania netværk beskæftiger vi ca. 900 medarbejdere.

 

Arbejde hos Scania
Der er utallige årsager til at vælge et job hos Scania. For nogle er det på grund af det brede udvalg af karrieremuligheder. For andre er det muligheden for at bo og arbejde udenlands. Og endelig ønsker du måske bare en arbejdsgiver, der vil investere i dine individuelle kvalifikationer og sætter pris på dit synspunkt.

Fra forskning til kundeservice
Mange af vores medarbejdere kan fortælle om en bredfavnende karriere hos Scania. En af årsagerne til dette er den høje grad af intern mobilitet. Resultatet er en flydende deling af ideer og færdigheder på tværs af organisationen. Hos Scania er det ikke unormalt at begynde i en division, blive chef i en anden, arbejde i udlandet i en tredje afdeling og komme tilbage med en stor erfaring og et enormt netværk af kontaktpersoner.

Hjælp os med at forbinde verden
Scania er en global organisation, der er aktiv i over hundrede lande. I mange stillinger betyder det vidtspredte internationale kontakter og muligheder. Vores salgs-, service- og finansafdelinger har tætte relationer med internationale kunder, men de kan let ansøge om andre stillinger

Din ambition, vores udfordring
Scania er kendt for sin forskelligartethed og åbenhed over for nye ideer. Vi er konstant på jagt efter nye ansøgere med alle typer baggrunde. Det, der virkelig forener os, er vores måde at tænke på, vores nysgerrighed og vores passion for nye udfordringer. Vi er stolte af vores arbejde, og vi sætter pris på færdigheder i både individuelt arbejde og teamwork. Hvis du har motivationen og det personlige ansvar, har vi mulighederne for dig. Når alt kommer til alt, så begynder vores succes som virksomhed med dig.

Velkommen til Scania

 

Hurtige fakta om Scania
Scania er en international virksomhed, der er repræsenteret i mere end 100 lande.

I 1962 etablerede Scania egen importørorganisation i Danmark

Mange ting er forandret siden etableringen, hvor Scania blot var leverandør af lastbiler. I dag kan vi nemlig levere totalløsninger med køretøjet, d.v.s. vedligeholdelsesaftaler, finansiering, flådestyring, IT-systemer og meget mere.

Scania-organisationen arbejder konstant med at videreuddanne medarbejdere og udvikle nye servicetilbud omkring lastbilerne. Også når det gælder udbygning af værksteds- og lagerfaciliteter, lever Scania op til kravene om høj effektivitet, lav miljøpåvirkning og godt arbejdsmiljø. Målsætningen for alle vore aktiviteter er at gøre Scania til en endnu mere fordelagtig samarbejdspartner.

Vore kunder stiller større og større krav til hele Scania- organisationen - fabrik, importør og forhandlere. Men vi er klar til at yde den opbakning og støtte, som fremtidens transportører vil kræve.

Vores kerneværdier
Scanias identitet er formet af dets kunder og produkter – køretøjer, services og finansiering – og af personerne i virksomheden, deres værdier og arbejdsmetoder.

Tre kerneværdier binder virksomheden sammen og danner basis for Scanias kultur, lederskab og forretningsmæssige succes.

Kunderne i centrum
Gennem et kendskab til kundernes forretning fokuserer Scania på at skabe merværdi for kunderne. Kunden er i centrum for hele værdikæden: fra forskning og udvikling via produktion og indkøb til salg, finansiering og levering af serviceydelser.

Respekt for den enkelte
Respekten for den enkelte bygger på anerkendelsen og anvendelsen af hele medarbejderens viden, erfaring og ambitioner til en konstant udvikling og forbedring af arbejdsmetoderne. Nye ideer og inspiration opstår fra de daglige arbejdsopgaver, hvor Scanias medarbejdere udvikler deres færdigheder. Det hjælper os med at sikre en højere kvalitet, effektivitet og større jobtilfredshed.

Kvalitet
Kundernes tilfredshed og lønsomhed kræver levering af produkter og serviceydelser af høj kvalitet fra Scania. Gennem et kendskab til kundernes behov forbedrer Scania konstant kvaliteten af produkterne og serviceydelserne. Afvigelser bruges som en værdifuld informationskilde til yderligere forbedringer, og de håndteres i veletablerede processer.

 

FIND VIRKSOMHED

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment