Tilbage til liste

Koncernindkøb i DLG er en ung funktion i hastig udvikling med stærk opbakning fra koncernens topledelse og brede ejerkreds. Med afsæt i en række succesrige indkøbsprojekter, har ledelsen i DLG netop besluttet, at der for Group Procurement tilføres betydelige ressourcer til at understøtte koncernens overordnede strategiske målsætninger.

Til Group Procurement søges derfor en række kompetente profiler, som kan bistå en af Danmarks største virksomheder i rejsen mod at blive en industriledende indkøbsfunktion. Heriblandt en Category Project Manager til IT & Consulting, som udgør et stigende og allerede væsentlig 3 cifret millionomkostning for koncernen. Group IT er – på linje med Group Procurement – for nyligt samlet i én fælles international organisation for at udnytte synergier mellem koncernens mange enheder. Foran sig har Group IT en række omfattende og forretningskritiske projekter, som Group Procurement i videst muligt omfang skal understøtte realisering af.

Ansvarsområder:

Som Category Project Manager indenfor IT & Consulting, skal du først og fremmest understøtte realisering af de forretningsmål, som dine nærmeste stakeholders i Group IT har. Samtidig sikrer du, at professionelle indkøbsprocesser udvikles og følges indenfor forretningsområdet, imens koncernens overordnede indkøbspolitikker, indkøbsmål og vedtagne standarder integreres i eksekveringen af det samlede strategiske indkøbsarbejde indenfor IT & Consulting.

Organisatorisk bliver du en del af et internationalt indkøbsteam, som dækker en bred vifte af indkøbsområder med betydeligt volumen og strategisk betydning for koncernen. Teamet har stærke bånd til koncernens største forretningsenheder i ind- og udland og arbejder ud fra et business partner mindset. Indenfor teamet vil du blive understøttet med sparring, træning, værktøjer samt den supplerende uddannelse, som bedst tjener din egen personlige udvikling og fremdrift i ansvarsområdet.

Opgaver:

  • Etablering af en faktabaseret kategori- og sourcingstrategi i tæt samarbejde med Group IT og afstemt med funktionens funktionelle strategi og målsætninger.
  • Udarbejdelse og opfølgning på projektplaner.
  • Tilrettelægge og gennemføre end-to-end sourcing projekter baseret på kategoristrategien og en 1-3-5 års planlægningshorisont.
  • Etablere og drive et fast kategoriteam for IT & Consulting, herunder at sikre opbakning til aktiviteter og mål.
  • Sikre struktureret SRM indenfor dit ansvarsområde, herunder leverandørintegration, compliance overvågning, performance management, leverandørudvikling og risikostyring.
  • Vedholdende fokusere på omkostnings- og kvalitetsoptimering samt sikre en løbende strøm af besparelsesaktiviteter og forbedringsmuligheder på både kort og lang sigt.
  • Overvåge og forberede DLG til nye teknologiske muligheder, udviklingen i leverandørmarkedet og sikre afstemning med slutkundernes behov.
  • Løbende og konstruktivt udfordre vores måde at gøre forretning på indenfor dit ansvarsområde.
  • Understøtte dine øvrige indkøbskollegaer i den løbende udvikling af Group Procurement og afdelingens opgaver i øvrigt.

Profil:

Din tilgang til jobbet kan komme fra flere vinkler. Det vigtigste er, at du har en udpræget kommerciel forståelse og et omfattende kendskab til det område, som du bliver kategoriansvarlig for. Det kan f.eks. være som IT Category Manager i en anden større virksomhed, IT Product manager, konsulent eller mellemleder i IT-branchen i øvrigt. Du har en god forståelse for sammenhængen mellem IT og forretning og forstår sammenhængen mellem strategi, infrastruktur, sikkerhed og service. Da du vil skulle bistå med både optimering af konventionel hardware / software løsninger såvel som kontrahering indenfor rådgivning, ERP-udvikling, outsourcing og digitalisering, har du igennem dit tidligere arbejde fået indsigt i  flere af disse områder og kan dokumentere gode resultater herfra. Sidst, men ikke mindst, er du vant ved at indgå i faglig sparring med en bred vifte af kompetente IT-kollegaer på tværs af en større organisation.

Øvrige færdigheder:

  • Dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • Taler du tysk, er det en klar fordel, men ikke et krav.
  • Struktureret, fokuseret og udpræget serviceminded.
  • Proaktiv og selvdreven.
  • Projektledererfaring f.eks. fra 7-step sourcing, PRINCE 2 eller lignende.

Rejseaktivitet: 20-40 dage om året, primært i Danmark, Tyskland og Sverige. Dit arbejdssted vil være på vores nyetablerede hovedkontor i Fredericia.

Vi gennemfører ansættelsessamtaler løbende og forventer ansættesstart så hurtigt som muligt, hvorfor du opfordres til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Spange Carlsen, Group Procurement Director, på tlf. 60 43 87 55.

DLG er en mangfoldig koncern, hvis medarbejdere forenes af fælles værdier om at være ambitiøse, troværdige og værdiskabende. Vi opfordrer derfor alle til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, handicap eller religion.


Læs mere på www.dlg.dk/karriere og find ud hvorfor vi definerer vores arbejdsplads som "The Possibility Field".

DLG er et af Europas største landbrugsselskaber med en omsætning på 48,9 mia. kr., aktiviteter i 18 lande og 6.000 medarbejdere. DLG er et andelsselskab, der er ejet af danske landmænd. Vores grundlæggende forpligtelse er at styrke kunder og ejeres konkurrenceevne. Det gør vi ved konstant at udvikle vores tre kerneforretningsområder: Agribusiness, Vitaminer & Mineraler og Energi & Service.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef