Tilbage til liste

Har du tung projektledererfaring fra anlægsarbejde eller byggeri? Har du lyst til at arbejde med at vedligeholde og forny jernbanen i en af Europas førende virksomheder inden for forebyggende vedligehold? Så er du måske netop den, vi søger.

Om de faglige udfordringer
Vi har travlt hos Strukton Rail og er derfor på udkig efter nye kollegaer, der vil være med til at udvikle vores organisation. Som Senior Projektleder hos Strukton Rail bliver du en del af en teamorienteret virksomhed med et højt fagligt niveau og en flad struktur, hvor du får mulighed for at påvirke din egen hverdag. 

Som Senior Projektleder hos Strukton Rail vil du være overordnet ansvarlig for dine projekter og derved komme til at arbejde inden for alle sporrelaterede fagområder, såsom spor, anlæg, afvanding, perroner mm. Det indebærer, at du styrer projekterne fra opstart til færdiggørelse og aflevering til kunden. Succeskriterierne for arbejdet er, at projekterne bliver gennemført til aftalt tid, økonomi og kvalitet.

Du driver og leder projektteams bestående af blandt andet projektledere, entrepriseledere og formænd inden for de respektive fagområder. Der er tale om højt specialiserede medarbejdere, der både kommer til at udfordre og støtte dig. 

Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som ingeniør, f.eks. anlægs- eller konstruktionsingeniør, eller du er uddannet bygningskonstruktør. Du har betydelig erfaring med at styre komplekse projekter inden for fx anlægsarbejde, jordarbejde og sporarbejde eller fra byggeriet.

Du arbejder struktureret og analytisk, og du er dygtig til at koordinere og styre samarbejder på tværs i processen, samtidig med at du har overblik over budgetter og deadlines.

Som Senior Projektleder står du i centrum af projektet og kommunikerer og rapporterer til ledelse, projektteam, leverandører, kommuner, borgere, m.fl. Det er derfor vigtigt, at du er stærkt kommunikerende – både på skrift og i tale. Du er typen, der ser muligheder og er god til at finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger. 

Derudover er du som person beslutningsdygtig, resultatorienteret og kvalitetsbevidst. Du er god til at prioritere og bevare overblikket i tilspidsede situationer. Du er troværdig, overbevisende og professionel i din tilgang.

Endelig forventer vi, at du:

  • Har +5 års erfaring med at lede større komplekse anlægs- eller byggeprojekter
  • Er vant til at arbejde efter AB92 og evt. også AB18 og ABT
  • Tænker selvstændigt og innovativt
  • Er nysgerrig, opsøgende og robust i forhold til at kunne navigere i et politisk styret projekt
  • Taler og skriver godt dansk og kan kommunikere med dansktalende medarbejdere og underleverandører

Ansvarsområder
Med reference og løbende rapportering til Afdelingslederen vil du som Senior Projektleder få det fulde ansvar for et eller flere af vores mere krævende projekter med en projektøkonomi på op til 300 mio. samt herunder:

  • Planlægning og gennemførelse af projektet fra tilbud til aflevering, herunder bistå med kalkulationer
  • Styring af projektøkonomien, herunder budgettering, cash-flow, fakturering, betalinger, løbende budgetopdatering samt økonomisk forbrug i forhold til tilbud 
  • Sikre projektets fremdrift og ressourceforbrug; herunder fremlæggelse hovedtidsplan for gennemførelse af projektet til godkendelse hos afdelingslederen, udarbejde løbende detailplaner og sikre daglig indrapportering af dagsrapporter til bygherre
  • Koordinere faggrupper og sikre informations-flowet til alle projektets parter
  • Sikre korrekt og rettidig håndtering af alle kontraktuelle forhold
  • Sikre, at aftalt KS-arbejde udføres i henhold til normerne og gældende projektkrav
  • Lede og motivere projektdeltagerne
  • Sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende lovgivning inden for sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø
  • Kontakt til myndigheder

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi lægger vægt på en åben og uformel omgangstone, da vi mener, at det er med til at skabe arbejdsglæde. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn efter kvalifikationer. Med stillingen følger desuden en sundhedsforsikring, telefon, computer og IPad.

Arbejdssted og stillingstype
Der er tale om en fuldtidsstilling, og der kan forekomme nat- og weekendarbejde. 
Du vil få kontor på vores adresse i Køge, men idet vi arbejder på projekter i hele Danmark og Sydsverige, er det nødvendigt, at du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdssted.

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Strukton Rail. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.
Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning vil e-mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julia Budolfsen på tlf. +45 3085 1291 eller på jhb@jks.dk.

Om Strukton Rail
Strukton Rail er en af Europas største jernbanevirksomheder og har ca. 4000 ansatte. Strukton Rail er etableret i Holland, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Italien og Danmark, og derudover er vi også aktive i England, Østrig og Schweiz. Strukton Rail laver fornyelse, udbygning, vedligehold, rådgivning og udvikling på jernbaneinfrastrukturen for at give passagererne en sikker rejse og tog til tiden. Strukton Rail er førende i Europa på forebyggende vedligehold og har udviklet avancerede målemetoder til at finde fejlene på infrastrukturen, før de forsinker togene. Kombinationen af Struktons brug af avanceret teknologi og geografiske bredde gør det muligt at tilbyde den bedst mulige løsning til hver en tid.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef