Tilbage til liste

– til Danmarks førende handels- og servicevirksomhed inden for det grønne område

Er du en erfaren business controller, som forstår at udfordre forretningen med solide business cases? Motiverer det dig at være en central person i alle større beslutninger? Og har du erfaring som synlig og delegerende leder med at opbygge og strukturere processer for professionel business partnering? Så er du måske den Head of Business Controlling, vi søger til HedeDanmark med base på hovedkontoret i Viborg.

Datadrevet spillende træner
Med reference til CFO og som en del af økonomifunktionens ledergruppe får du ansvaret som spillende træner som synlig, motiverende og delegerende leder for 3-4 medarbejdere. Du kommer til at opbygge og præge et team, som har til opgave at udfordre forretningen på tallene gennem solide analyser og business cases. Dine primære opgaver vil knytte sig til:  

  • Opfølgning på budgetter og rapportering
  • Arbejde med KPI’er
  • Business cases og opfølgning
  • Analyser til beslutningsgrundlag
  • Controlling på cost og produkter
  • Interne projekter
  • Kommunikation og sparring med driften og divisionsdirektører

Du får en stor snitflade som business partner til divisionsdirektører, regions- og afdelingschefer i hele Danmark, hvorfor det forventes, at du er mobil og fleksibel.

Erfaren Business Controller med en synlig og delegerende ledelsesstil
Du har en relevant kandidatgrad, som fx cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende og har erfaring fra en lignende stilling – gerne fra en større servicevirksomhed. Du har erfaring med at opbygge og skabe systemer og processer for effektiv økonomistyring, og det falder dig naturligt at være en efterspurgt business partner i en udadvendt rolle ud mod forretningen. Du er analytisk stærk og har erfaring og sans for udarbejdelse af økonomiske analyser, og du har værktøjskassen i orden inden for de økonomiske principper og ønsker at have en nøglefunktion i en dynamisk virksomhed. Din ledelsesstil er ærlig og åben, tillidsbaseret og coachende – og ikke mindst synlig. Endvidere er du proaktiv med stor handlekraft, ligesom du arbejder struktureret og systematisk.

Send cv
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Jesper Dambo på tlf. +45 5215 9732. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef