Tilbage til liste

Produktkoordinator Jagt&Outdoor til Land & Fritid's hovedkontor med ambitioner om og potentiale til at udvikle sig i jobbet Er du "jægeren" vi søger? Brænder du for at arbejde med administrative opgaver og produktudvikling af kategorien Jagt&Outdoor i detailbranchen? Vil du være en aktiv del af en kæde med 41 butikker i Danmark, 12 i Tyskland og 16 i Sverige, hvor du bliver et vigtigt talerør ud mod vores butikker? Så er du måske vores nye Produktkoordinator i Land & Fritid. Bliv en del af et serviceorienteret team. Vores store succes medkategorien Jagt&Outdoor gør, at vi udvider holdet. Du vil blive en del af et lille velfungerende team på 10 personer, der har lokaler i Ringsted, hvor også en af vores største butikker er placeret. Sammen med vores produktchef vil du være med til at sætte den overordnede retning for Land & Fritids produktstrategi indenfor kategorien Jagt&Outdoor. Du vil referere til vores produktchef. Vi sætter en ære i at yde god service og bistand til vores butikker og udvikle vores videre vej i samarbejde med dem, så vi kan understøtte deres salgsarbejde bedst muligt. Dine arbejdsopgaver Du vil få en bred palette af administrative og drifts arbejdsopgaver, som vil rette sig mod både produktudvikling og -vedligeholdelse indenfor kategorien Jagt&Outdoor. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: Udvikling af produktområdet Jagt&Outdoor i tæt samarbejde med produktchefen og ERFA-gruppen, så den positive udvikling fortsætter – herunder sortimentsstyring Du bliver en del af holdet bag vores eget Mike Hammer brand, som skal fortsætte den rivende udvikling Som en del af landets største foderproducent, skal du være med til at løfte salget af foderblandinger Involvering i markedsføring indenfor kategorien via en bred palette af medier som tilbudsaviser, SoMe, klubmail mv. Vedligeholdelse af www.landogfritid.dk Vedligeholdelse af varekatalog Kommunikation ud mod vores butikker, så vi sikrer en ensartet og klar kommunikation Supportere vores butikker, når det omhandler spørgsmål til kategorien Jagt&Outdoor Varetage administrative ad-hoc opgaver indenfor produktområdet Deltagelse i butikschefsmøder og ERFA-møder. Kvalifikationer Du har en relevant uddannelse og gerne et par års erfaring fra lignende job. Du er en aktiv jæger og kender branchen. Du er en mester i Excel, da dette er et vigtigt arbejdsredskab for os. Du trives på et kontor, men kan også lide at være ude blandt vores butikker og i "felten", når der udføres test eller på messer. Du brænder for salgsopfølgning, markedsføring af egne produkter, tale med leverandører om bestillinger, butikskontakt m.m. Samtidig har du næse for tidens trend indenfor Jagt&Outdoor og kan komme med ideer til sortimentet, ligesom du har forstand på og interesse i de foderblandinger, der anvendes af jægerne. Du er detaljeorienteret og sætter en ære i at løse dine opgaver – du tager ansvar for dem og følger dem til dørs. Du har ordenssans og arbejder struktureret med dine opgaver. Som person har du et positivt mind-set og du trives med at arbejde selvstændigt og tager ejerskab på opgaverne. På sigt ser du dig selv indgå i ledelsen af Land & Fritid og være med til at præge udviklingen med yderligere vækst for virksomheden. Land & Fritid tilbyder Et team med højt til loftet, på trods af store forskelligheder arbejder vi som et samlet hold med frihed under ansvar. Gode løn- og pensionsforhold samt muligheder for efteruddannelse. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lasse Wagener på 33683073 eller skriv til  lwa@dlg.dk - Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi gennemfører ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning snarest. Hverdagen i Land & Fritid Hos Land & Fritid bliver du del af en landsdækkende butikskæde, der samtidig er omdrejningspunkt i mange lokalsamfund i Danmark. Vi fører alt fra hus- og have-produkter over foder og udstyr til de fleste hobbydyr og meget andet. Samtidig deltager vi i messer og dyrskuer, afholder temaweekender i forbindelse med lokale arrangementer og gennemfører andre tiltag, der støtter aktivt op om lokalsamfundet. Land & Fritid er ejet af DLG-koncernen, der er et af Europas største landbrugsselskaber. Du kan læse mere om Land & Fritid på http://www.landogfritid.dk
Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef