Tilbage til liste

Danfoss søger en Senior HR Legal Specialist, som har lyst til at arbejde indenfor HR-, arbejds- og ansættelsesret med spændende og komplekse problemstillinger i en stor, global virksomhed. Derudover har du lyst til at videreudvikle dine juridiske evner i et dynamisk og inspirerende miljø. Som Senior HR Legal Specialist er du i daglig kontakt med vores ledere, medarbejderrepræsentanter og business partnere. Opgaverne spænder bredt i en varieret hverdag, hvor du skal rådgive om juridiske forhold og vil blive involveret i både individuelle personalesager, forhandlinger, undervisning og tværorganisatoriske projekter. Dit fokus bliver at sikre professionel og løsningsorienteret sagsbehandling, og ikke mindst, at kommunkere din juridiske viden (på et forståeligt niveau) til ikke juridiske kolleger og samarbejdspartnere. Du vil følge lovgivningen tæt for at sikre, at vi hele tiden forbedrer og tilpasser vores processer og måder at arbejde på og samtidig sikrer, at Danfoss altid overholder gældende lovgivning.Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Sagsbehandling og rådgivning om personalesager, fx ansættelsesvilkår og opsigelser
  • Fortolkning af Industriens Overenskomster
  • Udarbejdelse og formidling af interne HR processer på området
  • Forhandling af lokalaftaler, f.eks. omkring lønsystemer og arbejdstid
  • Udarbejdelse af præsentationer og beslutningsoplæg
  • Kontakt til og forhandling med advokater og faglige organisationer

Baggrund og kompetencer

Du er uddannet cand.jur. og har flere års erfaring inden for ansættelses- og arbejdsmarkedsret. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har kendskab til Industriens Overenskomst og Industriens Funktionær Overenskomst og det fagretlige system
  • Har kendskab til GDPR
  • Har en naturlig autoritet, et godt drive, samt en engageret og positiv indstilling
  • Har evnen til at arbejde procesorienteret og har en pragmatisk tilgang til at finde gode løsninger
  • Kan omgå personfølsomme oplysninger og stor grad af fortrolighed
  • Kan prioritere og arbejde målrettet i en til tider travl hverdag med mange deadlines
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Der er en høj grad af kompleksitet i stillingen, og du vil således blive involveret på mange områder, hvor du vil skulle samarbejde med folk på alle niveauer i Danfoss, i både ind- og udland. Du bliver en del af et erfarent team bestående af syv engagerede medarbejdere – heraf to jurister, der primært arbejder fra vores kontor i Nordborg. Vi samarbejder på tværs i teamet for at udnytte vores forskellige faglige baggrunde og kompetencer, altid i et godt samarbejdsklima med en god tone.

Engineering Tomorrow

Vi lever i en verden med et voksende befolkningstal, stigende urbanisering og markante klimaændringer. I Danfoss udvikler vi effektive løsninger til at tage hånd om disse udfordringer. Vi skaber energieffektive løsninger, der reducerer madspild og forbedrer byernes luftkvalitet, ved at bruge digital teknologi til at gøre systemer smartere og mere forbundne - og vi udvikler nye måder at spare energi på til gavn for vores klima.

Bliv en del af Danfoss

Danfoss giver dig en unik mulighed for at udnytte dine kompetencer, få indflydelse og skabe en spændende karriere. Vi motiverer medarbejderne til at tage ansvar, gøre ekstraordinære ting og til at drive virksomheden, som var det ens egen forretning. Danfoss er respekteret globalt for vores innovative teknologier og løsninger af høj kvalitet. Du vil lære meget af at arbejde sammen med de eksperter som udvikler dem. Bliv en del af Danfoss’ verdensklassesteam på over 27.000 ansatte i 56 lande, der ’Engineer Tomorrow’ og skaber en bedre fremtid.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of HR Operations Nordics, Sandra Nørgaard Bertelsen på +45 6114 4213. Ønsker du yderligere oplysninger om vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Sigurd Hansen, på +45 5371 0634.

Se mere om Danfoss - engineering tomorrow

Danfoss is an EO employer and VEVRAA Federal Contractor. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to race, color, religion, sex, national origin, age, disability, veteran status, or other protected category.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef