Tilbage til liste

Danfoss Power Solutions søger en Production Engineer, som kan drive forbedringer både alene og som projektleder. Som vores nye produktionsingeniør bliver du del af montageafdelingen, som er ansvarlig for montage, hydrauliske test, maling og pakning og består af et team på ti personer, der deler det samlede ansvar for procesoptimering i afdelingen. Her bliver du teknisk ansvarlig for en del af montagen af motorer. Desuden får du mulighed for at arbejde med opgaver på tværs af organisationen. Dine opgaver spænder vidt fra kreativ og visionær udvikling af produktionsprocesserne til opgaver som fx dokumentationsarbejde og arbejdsinstruktioner. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling og vedligeholdelse af setuppet omkring montage af motorer.
  • Projektledelse ved køb og indkøring af nyt produktionsudstyr.
  • Opbygning af de nødvendige tekniske kompetencer i afdelingen.
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation i henhold til kvalitetsstandarder, bl.a. IATF 16949. 

Din succes vil blive målt på din evne til at drive løbende forbedringer i området herunder at nedbringe stoptider og reducere procesomkostninger, der skyldes fejl og dårlig kvalitet. Du skal også have lyst til at yde generel produktionsteknisk support og kunne prioritere, bevare overblilkket og være klar til at reagere, når der opstår et problem i produktionen. 

Baggrund og kompetencer

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskin- eller produktionsingeniør – enten som nyuddannet eller med nogen års erfaring fra montage, gerne fra masseproduktion. Har du erfaring med Six Sigma og IATF 16949, er det en fordel, og ellers skal du nok få det lært. Du skal kunne arbejde i henhold til de rammer, der er i de anviste standarder og retningslinjer, men samtidig skal du også kunne tænke ud af boksen, når der er brug for at se på tingene med friske øjne. Du har en positiv og imødekommende attitude, men har samtidig den autoritet, der skal til for at få ting til at ske. Du er datadrevet, systematisk og energisk, og endelig behersker du engelsk og dansk i skrift og tale. 

Engineering Tomorrow

Vi lever i en verden med et voksende befolkningstal, stigende urbanisering og markante klimaændringer. I Danfoss udvikler vi effektive løsninger til at tage hånd om disse udfordringer. Vi skaber energieffektive løsninger, der reducerer madspild og forbedrer byernes luftkvalitet, ved at bruge digital teknologi til at gøre systemer smartere og mere forbundne - og vi udvikler nye måder at spare energi på til gavn for vores klima. 

Bliv en del af Danfoss

Danfoss giver dig en unik mulighed for at udnytte dine kompetencer, få indflydelse og skabe en spændende karriere. Vi motiverer medarbejderne til at tage ansvar, gøre ekstraordinære ting og til at drive virksomheden, som var det ens egen forretning. Danfoss er respekteret globalt for vores innovative teknologier og løsninger af høj kvalitet. Du vil lære meget af at arbejde sammen med de eksperter som udvikler dem. Bliv en del af Danfoss’ verdensklassesteam på over 27.000 ansatte i 56 lande, der ’Engineer Tomorrow’ og skaber en bedre fremtid. 

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Hans Henrik Jensen på +45 2328 2230. Ønsker du yderligere oplysninger om vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Sigurd Hansen, på +45 5371 0634.

Se mere om Danfoss - engineering tomorrow

Danfoss is an EO employer and VEVRAA Federal Contractor. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to race, color, religion, sex, national origin, age, disability, veteran status, or other protected category.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef