Tilbage til liste

Danfoss søger en Projektingeniør til Danfoss’ forsyningsafdeling, som er en del af Hard services & Projects. Vi har ansvaret for energi- og vandforsyning, drift og vedligeholdelse af miljøanlæg, kedelanlæg, kraftvarmeværk, vagtcentral samt bygningsanlæg og installationer i Industriparken. Kort sagt: Vi er med til at sikre rammerne for en velfungerende produktion og administration i Nordborg. Har du lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil og være med til at sikre optimal og kontinuerlig drift på alle vores forsyningsanlæg? Så har du nu muligheden for at blive vores nye Projektingeniør og komme til at arbejde med varierende og spændende projekter. Dine primære opgaver bliver styring af tekniske projekter inden for nybyggeri, optimering på eksisterende installationer, support, indhentning af priser og kontrahering. Du vil blive del af en afdeling med højt til loftet, en uformel omgangstone og mange gode kolleger. Din primære berøringsflade bliver en kompetent samling af forsyningsmestre, svagstrømsingeniører, el-teknikere og maskiningeniører.  

Baggrund og kvalifikationer

Vi forestiller os at du er uddannet maskiningeniør eller maskinmester og at du derudover har tilegnet dig minimum 3-5 års erfaring med såvel projekter som drift og såvel mindre som større projekter. Har du erfaring med forsyningsanlæg samt HVAC-anlæg er dette en fordel. Du tager initiativ og bidrager til et godt samarbejde med andre professionelle i dit eget team og på tværs af organisationen. Samtidig befinder du dig også godt, når du skal arbejde selvstændigt med egne projekter. Derudover vil den rette kandidat have:

  • Gode kommunikationsevner og evne til at opbygge gode samarbejdsrelationer til forskellige samarbejdspartnere  - såvel blue- som white collars.
  • Erfaring, faglighed og personlighed der gør dig i stand til at agere som projektleder.
  • Personlige egenskaber der gør dig omgængelig, robust og stabil.
  • Gode danskkundskaber (arbejdssproget) og rimelige engelskkundskaber så du kan begå dig i en international koncern.

Engineering Tomorrow

Vi lever i en verden med et voksende befolkningstal, stigende urbanisering og markante klimaændringer. I Danfoss udvikler vi effektive løsninger til at tage hånd om disse udfordringer. Vi skaber energieffektive løsninger, der reducerer madspild og forbedrer byernes luftkvalitet, ved at bruge digital teknologi til at gøre systemer smartere og mere forbundne - og vi udvikler nye måder at spare energi på til gavn for vores klima.

Bliv en del af Danfoss

Danfoss giver dig en unik mulighed for at udnytte dine kompetencer, få indflydelse og skabe en spændende karriere. Vi motiverer medarbejderne til at tage ansvar, gøre ekstraordinære ting og til at drive virksomheden, som var det ens egen forretning. Danfoss er en højtydende teknologivirksomhed. Vi giver dig mulighed for at udvikle dig både professionelt og personligt, samtidig med at der opretholdes en sund balance mellem arbejde og privatliv. Bliv en del af Danfoss’ verdensklassesteam på over 27.000 ansatte i 56 lande, der ’Engineer Tomorrow’ og skaber en bedre fremtid. 

Se mere om Danfoss -  engineering tomorrow

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet , er du velkommen til at kontakte Head of Hardservices & Projects, Martin Brander på +45 4024 0358.

Vi opfordrer dig til at ansøge snarest muligt, da vi ikke har en ansøgningsfrist men løbende gennemser ansøgninger. Stillingsopslaget bliver taget ned, når vi ikke længere søger kandidater. Rekrutteringsprocessen kan blive forlænget pga. juleferien. 

Alle kvalificerede ansøgere vil blive taget i betragtning til stillingen uanset race, hudfarve, religiøs overbevisning, køn, nationalitet, alder, handicap, veteranstatus eller anden beskyttet kategori.  


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef