Tilbage til liste

Danske Andelskassers Bank (DAB) har de seneste år gennemført en planlagt effektiviserings-, konsoliderings- og forretningsudviklingsproces, der bl.a. har medført at DAB nu er i den øverste ende af de bedst konsoliderede pengeinstitutter.

Banken, der er børsnoteret, har omkring 300 medarbejdere fordelt på et hovedkontor, med hovedkontorsfunktioner og centrale enheder i Hammershøj vest for Randers samt et veletableret filialnet i Jylland, på Fyn og i København.

DAB er p.t. i gang med udrulning af en omfattende fremadrettet strategi, som bl.a. indeholder vækstplaner med afsøgning af mulighederne for opkøb af nye forretningsaktiviteter, indgåelse af nye partnerskaber, etablering af en række nye filialer samt yderligere fokus på digitalisering og udvikling af forretningskoncepter.

DAB’s regnskaber afspejler allerede, at banken leverer de forventede resultater og dermed er kommet godt i gang med det ønskede udviklingsforløb.

Læs mere om DAB og regnskaber på https://www.andelskassen.dk/

Tværgående ledelse | Rapportering | Digitalisering | Forretningsudvikling

Nøgleperson til bankens vækstrejse.

I lyset af bankens vækst- og udviklingsstrategi skal den øverste ledelsesgruppe i DAB styrkes med en stærk finansdirektør.

Med reference til den administrerende direktør får du ansvaret for økonomi, IT, Middle Office (kreditovervågning og hvidvask) og Banking Service (investeringer, udland, Backoffice). I alt 35 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger med hver sin erfarne chef.

Hovedopgaven bliver i henhold til bankens strategi at lede, udvikle og koordinere ovennævnte centrale funktioner, så de bedst muligt er i stand til at understøtte bankdriften og udviklingsprocessen.

Som finansdirektør bliver du ansvarlig for en række af de centrale funktioner, som er vigtige for alle dele af organisationen. Derfor er tværgående samarbejde og forretningsforståelse essentielt. Højt prioriterede opgaver er i øvrigt bankens digitale udvikling og yderligere fokus på udvikling af IT-understøttede datadrevne beslutnings- og rapporteringsgrundlag, der også er forudsætningen for fremtidens nye produkter og ydelser.

Du er den adm. direktørs og bestyrelsens sparringspartner bl.a. i forhold til at sikre, at de til enhver tid har det bedst mulige beslutningsgrundlag at handle på. Du er ligeledes en drivkraft i udviklingen af banken.

En væsentlig del af din succes afhænger af din evne til at lede gennem andre og arbejde på tværs af organisationen.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har stærke økonomiske kompetencer og en relevant uddannelse samt, at du har succesfuld erfaring med digitalisering og IT-understøttet forretningsudvikling.

Du har en god forretningsforståelse, erfaring med ledelse gennem ledere og at du har tyngden til at overskue en forholdsvis kompleks forretning, der skal tilpasse sig et marked i konstant udvikling samt.

Derudover har du den fornødne faglighed til at lede økonomifunktionen samtidig med at du har overskud, strategiske samt analytiske evner, er samarbejdsminded og med eksekveringskraft til at udvikle forretningen.

Det vil naturligvis være en fordel, hvis du har indsigt i finansiel virksomhed, men det er ikke et krav. Din erfaring kan også være oparbejdet i en anden branche, hvor du har løst opgaver svarende til de beskrevne udfordringer.

Du tilbydes en unik strategisk nøglerolle i en spændende og nytænkende velkonsolideret bank i vækst. Bankens forretningsmæssige muligheder er rigtig gode og din rolle er afgørende vigtig. Du bliver en vigtig del af ledelsen, hvor du skal være markant i forhold til at sætte den overordnede retning.

Yderligere information  

KAR+CO bistår ved rekrutteringen og du er velkommen til at kontakte Peter Veje 2279 9551 eller Christian Bonde 4027 5900.

Ansøgning og ansøgningsfrist 

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen". 

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO. 

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef