Tilbage til liste

- Ansvarlig for supply chain og manufacturing og reference til CEO i international produktionsvirksomhed

Er produktionsstyring og -ledelse din kernekompetence, og har du opnået resultater gennem inspirerende ledelsesstil og høj eksekveringskraft i rette balance mellem hands-on og strategisk udvikling? Kan du transformere håndbårne og manuelle processer til at være system- og procesbårne? Så er du den person, vi leder efter til en nyoprettet stilling, hvor øget professionalisering og skalerbare processer er afgørende løftestænger for vækstambitionen.

Mellemstor produktionsvirksomhed med vækststrategi og ambitioner om meget mere

Du får reference til virksomhedens CEO og bliver medlem af ledergruppen. Dit ansvarsområde dækker fabrikken, hvor du vil få det overordnede ansvar for produktionen og centrale støttefunktioner med såvel ledelse af ledere som medarbejdere.

Du bliver ansvarlig for nøgleprocesserne fra planlægning til færdig fremstilling, herunder komponent- og montagefabrikken, som dækker både bearbejdning og behandling af diverse komponenter og halvfabrikata såvel som færdige løsninger til en række forskellige kunder og segmenter. Øvrige ansvarsområder er:

  • Definering af push/pull samt optimering af flow og processer inden for dit ansvarsområde, såvel som på tværs af værdikæden, med fokus på effektivitet, produktivitet, vareflow, gennemløbstider, cost, ressourcestyring og planlægning 
  • Optimale funktions- og ansvarsskift fra processerne og til dem, du leverer til og er ”kunde” for
  • Forandringsledelse samt medvirkende til at skabe og påvirke en forbedringskultur, som tænker i industrimæssige processer og forretningsgange, som danner grundlag for skalerbare produktionsmetoder
  • Teknologiudvikling, indkøring af nyt udstyr lejlighedsvist og teknologioverførsel til øvrige selskaber i koncernen, hvor det giver mening. Understøtte rejse ”mod koncern” med rette synergier på tværs af lande og kernekompetencer, herunder optimale logistikløsninger
  • Løbende opfølgning på og styring af cost og afvigelser støttet af en dygtig organisation
  • Kvalitet og ISO

Virksomheden ser et stort potentiale for vækst. Det er derfor afgørende for virksomhedens succes, at du har lyst til at gå forrest i denne transformation og vækstrejse. Der er fuld opbakning fra professionel ejerkreds, bestyrelse og ledelse.

”Spillende træner” der kan motivere til udvikling og resultater

Du kommer fra en lignende rolle som produktionschef/fabrikschef fra en produktionsvirksomhed. Du kan dit håndværk omkring effektiv produktion og lean, og du har erfaring med logistik, planlægning samt produktionsøkonomi, KPI, målnedbrydning, tavlemøder, styring samt ledelse som værktøjer til skalerbare processer. Endvidere har du en relevant teknisk uddannelse som f.eks. produktionsingeniør eller lignende. Dog vægter erfaring fra en tilsvarende rolle højest. Derudover er du stærk inden for ledelse, hvor du evner at skabe motivation og engagement. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en kontekst, hvor ledelse, eksekveringskraft og den rette strukturelle platform går hånd i hånd.

Som person er du vedholdende, tillidsvækkende og synlig for dine medarbejdere – og du har ikke mindst en involverende og delegerende ledelsesstil. Ydermere er du flydende i dansk og i engelsk og vant til at arbejde med it og ERP-systemer.

Send dit cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Partner Anders Jørgensen på tlf. +45 3051 7789. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef