Tilbage til liste

Børsen Live bringer Danmarks stærkeste erhvervsjournalistik ud af spalterne og ind på scenen og lader læserne møde både redaktører, journalister og eksperter – Live. Her får man indsigt i de mest højaktuelle emner for beslutningstagere og dansk erhvervsliv.

Vi søger en producerende redaktør, som vil være med til at videreudvikle Børsens nye satsning. Du skal være med til at forme vores events og stå for kommunikationen af dem.

Et Børsen Live-event kan være en af vores kommende store konferencer, som tager udgangspunkt i Børsens stærke journalistik inden for økonomi, finans, ledelse mm. Det kan også være mindre events som f.eks. Børsen Brief, som giver Børsens abonnenter korte opdateringer på tidens centrale problemstillinger og aktuelle sager. Eller det kan være danske toplederes besøg i vores lederklub, Børsen Executive Club.

Og så kan det være de events, vi finder på sammen i fremtiden…

Vi tilbyder

På Børsen Live får du en spændende hverdag midt i Danmarks stærkeste erhvervsjournalistik. En arbejdsplads, hvor du får en central rolle i et spændende medieudviklingsprojekt, som du selv kan være med til at forme. Derudover kan vi tilbyde muligheden for at berige dit arbejdsliv med et væld af spændende og lærerige events, hvor du kan udvide dit netværk med den perlerække af eksperter, politikere og erhvervsfolk, som vi arbejder tæt sammen med.

Som en del af et tværgående team, er du omgivet af kolleger med masser af idéer, som brænder for at høre dine. Vi kan skabe podcast og video, artikler og social-kampagner. Uanset hvad du vil berige Børsen Live-fællesskabet med, så vil vi høre dine ideer.

Redaktørens opgaver og ansvar 

Som redaktør i Børsen Live får du en spændende stilling, hvor du arbejder på tværs af hele organisationen. Du refererer til den kreative chef for Børsen Live, som du vil arbejde tæt sammen med. Du vil også samarbejde med Marketing, med den ansvarlige for Audience Development, de ledende redaktører og journalister fra redaktionen samt en lang række andre dygtige kolleger.

Overordnede opgaver og ansvarsområder:

-        Ansvar for den overordnede fortælling om hver enkelt event og udvikling af content-strategi i samarbejde med den kreative chef.

-        Tilrettelæggelse af indhold på tværs af Børsens platforme, som skaber opmærksomhed omkring eventen, skaber et community og tiltrækker det rette publikum til hver enkelt event.

-        Produktion af indhold. Vi arbejder med ambitiøse content-strategier for hver event, hvor LIVE-delen er et peak i et flow af indhold. Indholdet kan være artikler, mails, podcasts, videoer, sociale medier mm.

-        Research og interview med talere, beskrivelser af sessions, sparring med talere om det gode oplæg og produktion af relevante tekster til vores website.

-        Sammensætning af program i samarbejde med en udvalgt programgruppe.

 

 

Er du vores nye kollega?

Børsen Live er et brand og en afdeling, som vi er ved at bygge op. Vi er agile og forandringsparate, og vi er ikke bange for at udfordre os selv og hinanden. Så hvis du har mod på en hverdag, hvor løsningerne ikke er skrevet ned for længe siden, men hvor du derimod kan være med til at skabe dem, så er det dig, vi venter på.

Vi vil gerne have en kollega, som elsker kommunikation, journalistik, events og medier, som er en stærk formidler, og som vil være med til at udfordre og rykke os – hurtigt. Du behøver ikke være ekspert i alt, men du forstår de overordnede spilleregler for god, effektiv kommunikation, uanset om det er på Linkedin eller på en live-scene.

-        Du har baggrund inden for journalistik, kommunikation eller tilrettelæggelse.

-        Du kan interviewe, vinkle og skrive.

-        Du forstår at arbejde ud fra en klar præmis og holde den i fokus, uanset hvor i processen og kommunikationen du befinder dig.

-        Du kan formidle på forskellige platforme og i forskellige formater.

-        Du kan lave en content-plan og måske endda tænke kampagnestrategisk.

-        Du kan lave basic video.

-        Du har minimum tre års erfaring.

-        Det er et plus, men ikke et krav, at du har erfaring med at tilrettelægge indhold på live-scener.

 

Ansøgning og cv sendes til kibj@borsen.dk senest d. 20.11. Vi afholder samtaler løbende og kan ansætte før fristens udløb. Tiltrædelse kan ske efter aftale, men senest 2.1.2020.

Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef