Tilbage til liste

Danfoss søger en Operation Engineer, som har lyst til at bringe sine tekniske færdigheder i spil som driftsmester i vores forsyningsafdeling. Du vil være med til at sikre optimal og kontinuerlig drift på alle vores hovedanlæg i Industriparken i Nordborg.  Vi har ansvaret for energi- og vandforsyning, drift og vedligeholdelse af miljøanlæg, kedelanlæg, kraftvarmeværk, vagtcentral samt bygningsanlæg og installationer i Industriparken. Kort sagt er vi med til at sikre rammerne for en velfungerende produktion og administration i Nordborg. Som vagtgående driftsmester har du fokus på at sikre sikker og optimal drift på alle vores forsyningsanlæg. I samarbejde med resten af teamet, der består af 10 dedikerede medarbejdere, er du med til at sikre, at Kommandocentralen kan levere døgnservice og overvågning alle årets 365 dage. Målet er at fastholde et højt niveau for personale-, brand- og værdisikring i Industriparken. Baggrund og kompetencerDu har en teknisk baggrund som maskinmester. Du kan være nyuddannet og gerne have praktisk erfaring inden for el, mekanik og/eller fjernvarmeanlæg. Du har et godt kendskab til CTS- og SRO-anlæg, og det er en fordel, hvis du har udvidet kedelpassercertifikat type 1. Du har kørekort, taler og skriver dansk samt engelsk, og er indstillet på kontinuerligt skifteholdsarbejde. Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og er vant til at tage ansvar og træffe beslutninger - også når det brænder på. Du arbejder struktureret, besidder overblik, og er omhyggelig med dine opgaver. Du er serviceminded og bevarer roen også i stressede situationer. Med din vilje til samarbejde og dit engagement skaber du en positiv stemning omkring dig. Der er god mulighed for både personlig og faglig udvikling i en travl og dynamisk hverdag, hvor du bliver mødt af både rutineprægede opgaver og troubleshooting inden for forskellige faglige områder.Engineering TomorrowVi lever i en verden med et voksende befolkningstal, stigende urbanisering og markante klimaændringer. I Danfoss udvikler vi effektive løsninger til at tage hånd om disse udfordringer. Vi skaber energieffektive løsninger, der reducerer madspild og forbedrer byernes luftkvalitet, ved at bruge digital teknologi til at gøre systemer smartere og mere forbundne - og vi udvikler nye måder at spare energi på til gavn for vores klima.Bliv en del af DanfossDanfoss giver dig en unik mulighed for at udnytte dine kompetencer, få indflydelse og skabe en spændende karriere. Vi motiverer medarbejderne til at tage ansvar, gøre ekstraordinære ting og til at drive virksomheden, som var det ens egen forretning. Danfoss er respekteret globalt for vores innovative teknologier og løsninger af høj kvalitet. Du vil lære meget af at arbejde sammen med de eksperter som udvikler dem. Bliv en del af Danfoss' verdensklassesteam på over 27.000 ansatte i 56 lande, der 'Engineer Tomorrow' og skaber en bedre fremtid.Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Supply Manager, Frederik Skov, på +45 2483 1375. Ønsker du yderligere oplysninger om vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager, Sigurd Hansen, på +45 5371 0634.Se mere om Danfoss - engineering tomorrow 
Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef