Tilbage til liste

- Kan du få mere i gang og flere i gang?


Hvis ja, kan du blive chef i en autentisk landdistriktskommune, der arbejder målrettet med udvikling af erhverv, turisme, og landdistrikter. Det er afgørende for os, at både vores borgere, virksomheder og gæster oplever, at Jammerbugt Kommune er levende og attraktiv – et godt sted at leve, bo og virke.

Vækst Jammerbugt er i dag den centrale aktør i realiseringen af kommunens ambitiøse udviklingsdagsorden. Området er organisatorisk forankret i Vækst- og udviklingsforvaltningen, som også varetager de tekniske, plan- og miljømæssige opgaver, samt opgaverne inden for kultur og fritid. Ambitionen med denne organisering er bl.a. at fortsætte den helhedsorienterede sagsbehandling for vores borgere og virksomheder – og det er vi rigtigt gode til.

Det er afgørende, at Vækst Jammerbugt er en aktiv samarbejdspartner for alle kommunens virksomheder – store som små - og at du som chef kan sætte de særlige jammerbugtske vilkår på de strategiske dagsordener. Med udgangspunkt i en sikker styring af den daglige drift og driftsorganisation, vil en af dine væsentligste opgaver blive at sikre et frugtbart samarbejde med det nyetablerede Erhvervshus Nordjylland. Ligesom du får travlt med at medvirke til etablere det nye turismedestinationsselskab mellem Jammerbugt og 4 andre kystkommuner. En ny landdistriktsorganisering er netop politisk godkendt, og aktuelt styrker vi også arbejdet med bosætning. Du får med garanti travlt, men får også et godt afsæt for at lykkes.

Om dig

Kommunen har et nyt ledelsesgrundlag, baseret på en ledelseskultur, hvor vi har styr på butikken, og hvor vi mestrer det professionelle samarbejde.

Det afspejler sig i vores krav til den rigtige kandidat. Du har en solid og veldokumenteret ledelseserfaring, sandsynligvis en længere videregående uddannelse, og du har erfaring fra arbejdet med erhvervsudvikling. Det er desuden afgørende, at du forstår og kan agere i en politisk styret organisation. Vækst Jammerbugt har et nært samarbejde med vores politikere, og området vægtes højt på den politiske dagsorden. Kommunens borgmester er bl.a. bestyrelsesformand for Erhvervshus Nordjylland.

Derudover lægger vi vægt på, at du er dialogsøgende og har stærke relationelle kompetencer. Forudsætninger, der er afgørende for at du kan lykkes i samspillet med dine medarbejdere, kolleger og dine mange samarbejdspartnere i og uden for kommunen. Som chef er du tilgængelig, i stand til at navigere, skabe følgeskab, uddelegere og lede, så tingene sker.

Om arbejdsstedet

Vækst Jammerbugts kerneopgaver er centreret omkring tre store områder – erhverv, turisme og landdistrikter. Din base er administrationsbygningen i Pandrup.

Sammen med direktøren, dine nærmeste chefkolleger og forvaltningens øvrige ledere mødes I ugentligt i forvaltningens ledergruppe. Der er en positiv og fagligt udviklende kultur både i ledergruppen og i ”huset” som helhed.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Krarup på 4191 2006, hvis du har spørgsmål. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ønsker stillingen besat på overenskomstvilkår efter Aftale om aflønning af chefer.
Lønniveauet udgør ca. 675.000 kr. plus pension (aktuelt niveau).

Første samtale er planlagt til den 3. oktober 2019, og anden samtale er planlagt til den den 28. oktober 2019.

Der stilles en opgave, og der indgår test for kandidater, der går videre til 2. samtale.
Tilbagemelding på test foregår den 22. oktober i Aabybro.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 29. september 2019.

Uddybende notat om jobbet, kommunen og rekrutteringsprocessen findes her.


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Microsoft
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Unicef