Tilbage til liste

Har du lyst til at få stor indflydelse hos en betydende spiller inden for svinegenetik og svineproduktion? Motiveres du af at se dine kunder vækste ved hjælp af dine kvalitetsløsninger? Og kan du trives i en hverdag, hvor du er meget på egen hånd? Så er du måske den Account Manager, vi leder efter til Topigs Norsvin.
 

Du og Topigs Norsvin skaber merværdi til landmænd i Norden

I Danmark producerer firmaet TN70-polte af høj kvalitet, som leveres til kunderne, og som Account Manager vil du være ansvarlig for salg og support af poltene. Dit hovedfokus vil være på Danmark, men du vil også have kontakt med kunder (distributører) i de andre nordiske lande. Dit mål vil være at udvide og vedligeholde relationer med nuværende og kommende Topigs Norsvin-partnere i regionen, og du vil fungere som mellemmand mellem Topigs Norsvins besætninger og kunderne. Planerne i regionen er ambitiøse, og i denne stilling vil du være i spidsen for den fortsatte ekspansion.  Dine ansvarsområder dækker:

  • Udvikling og implementering af planer for de enkelte lande i henhold til firmaets strategi og kundernes behov, især med fokus på Danmark
  • Account management for vores distributører i Norden (minus Norge)
  • Tilbagevendende besøg på gårde for monitorering og drøftelse af resultater med landmanden
  • Teknisk rådgivning for at sikre maksimale genetiske fremskridt
  • Teknisk salgssupport for TN70 hybrid- og InGene-kunder, herunder problemløsning ved produktionsproblemer på kundernes produktionsenheder

Sæt dit præg på udviklingen og giv dig selv gode karrieremuligheder

For at få succes i denne rolle skal du både have gode tekniske evner og være i stand til at opbygge stærke relationer i branchen. Til gengæld får du mulighed for indflydelse i en virksomhed, der har ambitioner både fagligt og omsætningsmæssigt, og du kan sætte dit fodaftryk og præge udviklingen lokalt i et globalt firma både på strategisk og operationelt niveau. Samtidig tilbyder jobbet udfordringer og gode muligheder for både professionel og personlig udvikling samt internationale karrieremuligheder. 

Du vil få stor frihed til at tilrettelægge din hverdag og planlægge, hvordan du bedst når dine mål og resultater. Du får løn efter kvalifikationer og udstyr til hjemmekontor.

Du motiveres af at skabe merværdi for dine kunder

Du er landbrugsuddannet, gerne på bachelorniveau, og har flere års relevant erhvervserfaring fra svineindustrien. Du kan lide at igangsætte og udvikle ny forretning, og du trives med at arbejde selvstændigt hjemmefra. Du har gode engelskkundskaber både i skrift og tale, og du er en erfaren bruger af MS Office-programmer.

På det mere personlige plan er du drevet af lysten til at se kunderne vækste, og du bidrager gerne med rådgivning både på strategisk og praktisk/teknisk niveau. Du er tillidsvækkende og stærk i udvikling af gode relationer med kunderne, og du kan kommunikere på alle niveauer. Du er selvstartende og motiveres af kommerciel drift og af at nå dine mål. 

Send dit cv 

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Prehn på tlf. +45 3028 8730. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft