Tilbage til liste

Er du vores nye Financial Controller, der formår at prioritere og bruge din snusfornuft i en hektisk hverdag? Er du klar til at tage udfordringen op og være medvirkende til at opbygge en stærk og effektiv controllerfunktion i et forretningsområde for en af Danmarks største virksomheder, så kan det være, at det lige netop er dig, vi søger som Financial Controller til DLG koncernen.

Ét af DLG koncernens tre strategiske forretningsområder er Vitaminer og Mineraler, hvilket er samlet under Vilofoss gruppen. Vilofoss gruppen har igennem de seneste år opkøbt en række udenlandske selskaber og vi har derfor brug for en ny forandringsparat og skarp Financial Controller, der ikke er bange for at tage fat i stort som småt. Dit ansvarsområde er at sikre korrekt rapportering, analyse af regnskabsmæssige problemstillinger samt være bindeled mellem gruppens selskaber, ledelse, revision og DLG koncernøkonomi.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Månedlige lukkeprocedurer og performanceopfølgning for egne selskaber, herunder kontakt med lokal direktion og øvrige interessenter
  • Udarbejdelse af budgetter og opfølgning herpå
  • Udarbejdelse af diverse analyser og interne rapporteringer
  • Udarbejdelse af materiale til koncern, revisor og årsregnskaber
  • Løbende og proaktiv sparring med interessenter
  • Afstemning af visse finanskonti, indberetninger til det offentlige mv.
  • Sikring af korrekt rapportering til aftalte deadlines
  • Udbredelse af best practice til ny-tilkøbte koncernselskaber

Hvad forventer vi af dig?

Som Financial Controller har du en bred værktøjskasse inden for regnskab og økonomistyring, og du bruger den aktivt. Du har også praktisk erfaring med regnskab og bogholderi og er eventuelt startet i en bogholderifunktion og har udviklet dig derfra.

Vi forventer, at du har min 4-5 års erfaring fra en lignende stilling, og at du har suppleret din praktiske erfaring med en videregående uddannelse fx som HD-R eller lignende. Koncernens ERP-system er SAP, hvorfor det vil være en fordel med kendskab hertil

Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Som person arbejder du selvstændigt og kommer struktureret og rettidigt i mål med dine opgaver. Du er fleksibel omkring arbejdstid og arbejdsbelastning, og det er vigtigt, at du trives i en hverdag i forandring.

Du har ambitioner omkring din karriere og vil gerne udvikle dig videre i takt med din forretningsforståelse mv. bliver større.

Hvad kan du forvente af os?

Du tilbydes et selvstændigt og udviklende job i en dynamisk og international virksomhed. DLG/Vilofoss har taget hul på en spændende transformation med flytning af hovedsæde til Fredericia, og du vil få mulighed for at blive en del af denne rejse.

Vi har i DLG fokus på udvikling af vores medarbejdere, og vi tilbyder en favorabel pensionsordning, en god sundhedssikring samt ordentlige personaleforhold.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Finance Vilofoss Group, Mathilde Westerholt på 5238 8234.

Ansøgninger behandles løbende, så interesserede opfordres til at søge snarest og senest den 1. september 2019.

Ansøgninger og CV skal være på dansk medmindre andet er anført i stillingsteksten. 
Ansøgninger modtages udelukkende via "Søg stillingen" nedenfor. 

DLG er en mangfoldig koncern, hvis medarbejdere forenes af fælles værdier om at være ambitiøse, troværdige og værdiskabende. Vi opfordrer derfor alle til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, handicap eller religion. 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft