Tilbage til liste

Serviceminded kundekonsulent til SEAS-NVE's Kundecenter

Til vores kundecenter i Svinninge søger vi en kundekonsulent, som har lyst til at være en del af et travlt team. Er du rolig, overbevisende og stærk i din kommunikation? Kan du lide at tale med mange kunder i løbet af en dag, og er du serviceminded helt ud til fingerspidserne? Så er det lige dig, vi mangler! 

Vi er i dag et kundecenter med 39 engagerede kollegaer. 

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • Håndtering af telefoniske kundehenvendelser vedrørende el- og gasregninger, betalingsforhold, driftsmæssige forhold og energirådgivning
  • Opfølgende sagsbehandling
  • Aktiv deltagelse i vores salgskampagner via telefonen
  • Sikre høj kundetilfredshed via korrekt rådgivning

Vores forventninger til dig

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre i kundecentret, så at være forandringsparat vil være en stor fordel. Herudover forventer vi:

  • Du har erfaring med at yde rådgivning til forskellige kundetyper 
  • Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at sælge
  • Du er kvalitetsbevidst og resultatorienteret og er vant til at arbejde KPI baseret        
  • Du er i besiddelse af gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • Du har en høj stresstærskel da vi ofte har en travl hverdag
  • Du trives i et struktureret miljø
  • Du har erfaring med Kundeservice/CallCenter opgaver                
  • Du er rutineret IT-bruger af MS-Officepakken og gerne med erfaring i SAP systemer

Åbningstiden i kundecentret er alle hverdage kl. 8.00-18.00. Du vil indgå i en vagtordning, hvor der vil være skiftende arbejdstider inden for åbningstiden.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder 
  • Fleksible arbejdstider og betalt mobiltelefoni samt internetforbindelse

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller SEAS-NVE generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Mie Esberg på telefon 59 21 46 41 efter den 12. august 2019.

Hvordan kommer du videre?

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende en kortfattet ansøgning samt CV.  Ansøgningsfrist er torsdag den 22. august 2019. Vi afholder samtaler fredag den 30. august 2019 i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft