Tilbage til liste

Brænder du for kvalitetsstyring og risikoanalyse? Giver det dig energi at udarbejde handlingsplaner og procedurer på baggrund af lovgivning og krav? Er du interesseret i at gøre bæredygtighed til en konkret størrelse ved at arbejde med dokumentation af miljøbelastning og drivhusgasemission?

DLG søger en ny medarbejder til Kvalitetsafdelingen med ansættelse på vores nye hovedkontor i Fredericia. Her vil du indgå i et team med engagerede kolleger, der arbejder med opbygning og vedligehold af vores ledelsessystemer inden for foderproduktion og afgrødehåndtering.

I kvalitetsafdelingen vil du indgå i arbejdet med opbygning og vedligehold af ledelsessystemer samt løbende opfølgning på kvalitetsdata.

Du vil desuden fungere som ressourceperson for implementering af nye krav i form af lovgivning, certificeringer og kundekrav, herunder de stigende krav til dokumentation af klimapåvirkninger fra produktionen af afgrøder og råvarer til primærproduktionen.

Dine kvalifikationer

Du har en jordbrugsakademisk kandidatgrad eller anden relevant biologisk eller procesteknologisk uddannelse.

Du er en robust, vedholdende og udadvendt person, der besidder evnen til at skabe relationer og kommunikere på alle niveauer i organisationen. Du tager udgangspunkt i en faglig ballast, og besidder gennemslagskraft i formidling og diskussion.

Erfaringer med ét eller flere af følgende områder vil være en fordel:

  • Bæredygtighed: Dokumentation for miljøbelastning og drivhusgasemission
  • Kvalitetsstyring og ledelsessystemer
  • Risikoanalyse og risikostyring af foder og/eller fødevarer
  • Projektledelse og -opfølgning

Dine primære arbejdsopgaver

Kendskab til krav i div. standarder, der danner grundlag for DLG’s certificeringer Omsætte krav til konkrete handlingsplaner og procedurer som implementeres i organisationen Medvirke til implementering af værktøjer til dokumentation af bæredygtighed og klimapåvirkning Uddannelse og træning af medarbejdere i hele organisationen i kvalitetsstyring Kontakt til myndigheder og andre interessenter, herunder oprettelse og vedligehold af div. registreringer

Dine muligheder

Du tilbydes et selvstændigt og udviklende job i en dynamisk og resultatorienteret virksomhed. Løn efter kvalifikationer og pensionsordning. Alle medarbejdere i DLG er desuden dækket af sundhedssikring, kritisk sygdomsforsikring samt gruppelivsordning.   

Er du interesseret?

Så send din ansøgning senest den 5. august 2019. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Finn V. Povlsen på telefon 3368 3322.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft