Tilbage til liste

Til vores afdeling Drift og Udførelse i Haslev søger vi en eltekniker til Team Stationer.

Du vil indgå i en afdeling med 80 medarbejdere og være forankret i et velfungerende team med 23 engagerede kollegaer, som har en ligefrem og uformel omgangstone.

Teamets primære opgaver er etablering, drift og vedligehold af elanlæg/stationsanlæg i hele vores forsyningsområde.

Vi har fokus på at udføre opgaverne i tæt samarbejde med den øvrige organisation, og vi har fokus på at sikre optimal udførelse af alle opgaver, ud fra et ønske om bedst mulig service såvel som forretningsmæssige hensyn. 

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring.

Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling.

Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • Mekanisk og elektrisk vedligeholdelse af 10/50kV stationsanlæg
  • Renovering/udskiftning af højspændingskomponenter i 10/50kV indendørs og udendørs stationsanlæg
  • Udførelse af kobling på 10/50kV anlæg
  • Varetagelse af rollen som arbejdsleder/holdleder/sikkerhedsperson og øvrige roller jfr. Bekendtgørelser
  • Nødvendig oplæring og uddannelse vil ske løbende

Vores forventninger til dig

  • Håndværksmæssig baggrund, gerne uddannet elektriker, mekaniker, smed eller anden relevant erfaring
  • Du er indstillet på, og i stand til at stå med ansvaret som holdleder og koblingsperson
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du er fortrolig med de generelle sikkerhedsregler, som gælder på området
  • Du har kørekort B samt gerne kørekort C, krankort og trailerkort
  • Du er fortrolig med at arbejde fra lift
  • Du er fortrolig med brug af IT-værktøjer

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid, samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst på funktionærlignende vilkår

Vi stiller montørbil til rådighed, og du vil komme til at køre ud til opgaverne hjemmefra. Opgaverne vil primært være koncentreret i Midt- og Vestsjælland.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Alex Valeur Nielsen på telefon 2338 3045.

Send din ansøgning

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på ”Søg” i annoncen her.

Ansøgningsfrist er den 11. august 2019. Der afholdes samtaler i Haslev den 15. og 16. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft