Tilbage til liste

Har du fingeren på pulsen i forhold til det finansielle marked, herunder regulativer og muligheder, når der skal udvikles softwareløsninger til kapitalmarkedet? Så har du nu chancen for at få et spændende job som Product Manager på vores kerneprodukter; PORTMAN (til porteføljestyring og rapportering) og IDEAS (trading & order management system).

  • Er du god til at kommunikere og kan du arbejde i helikopterperspektiv?
  • Har du nemt ved at omsætte kundebehov til gode løsninger?
  • Er du vant til at udarbejde markeds- og konkurrentanalyser?
  • Er du skarp på at skabe produktstrategier, der sikrer fremdrift/forlængelse af produktets livscyklus?
  • Trives du med at stå for præsentationer internt og eksternt?


Så vil vi gerne tale med dig!

Om jobbet

Det bliver din opgave at bygge bro mellem forretning, data og teknologi, så vi kan levere løsninger, som vores kunder og slutbrugere bliver vilde med. Som Product Manager;

  • ejer du processen fra idé, koncept, business case og high-level produktbeskrivelse.
  • deltager du i afklaringsproblematikker sammen med domænespecialister og udviklere igennem hele produktudviklingsprocessen – frem til implementering hos vores kunder.
  • bliver du ”formand” for ProduktGruppen (PG), der består af to tekniske arkitekter og en forretningsarkitekt. Gruppens opgave er, at lave oplæg til næste års roadmap, samt sikre at den beskrevne produktstrategi udarbejdes og følges.
  • du bliver ”formand” for ProduktLederGruppen (PLG), som består af ledergruppen, hvor indstillinger fra ProduktGruppen behandles og besluttes.
  • driver du 2 årlige produktdage, for inviterede kunder.
  • er det din opgave at deltage i kundedialoger med eksisterende og nye kunder, og i det hele taget sikre at du er ajour med kundernes behov og udvikling på det overordnede plan.

Du får i det daglige et tæt samarbejde med salg, og du bliver en meget central person, der skal samarbejde på tværs af hele organisationen.

 

Din erfaring

Vi lægger vægt på, at du

  • har mindst 5 års relevant erfaring fra den finansielle sektor med en bred viden og erfaring inden for finansielle ydelser og produkter.
  • har et bredt kendskab til investeringsområdet og tilknyttede processer, herunder god forståelse af forretningsprocesserne.
  • kan sparre kvalificeret med kunder om optimering af forretningsprocesser.
  • evner at bygge bro mellem IT og forretning.
  • har solid erfaring med og et funktionelt kendskab til finansielle systemer.
  • gerne må have erfaring med produktledelse.

 

Du tilbydes

 

  • En hverdag med spændende strategiske og praktiske udfordringer i et stærkt fagligt miljø
  • Et socialt miljø med masser af engagerede og dygtige kolleger i flotte kontorlokaler midt i Odense
  • En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem, og plads til, faglige ambitioner og familieliv
  • En lang række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine, der hver dag serverer lækker frokost
  • Løn efter kvalifikationer

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Vibeke Larsen, Chief Business Development Officer på telefon 2999 7129. Send din ansøgning til job.vitecaloc@vitecsoftware.com. Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi ser frem til at høre fra dig.

 

Vitec Aloc har siden 1985 udviklet software til kunder i det finansielle marked, og dækker med produktudbuddet behovet for portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel. Med en kundeorienteret tilgang til markedet og langvarige kunderelationer har vi i dag udviklet os til at være 70 medarbejdere på kontoret i Odense. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et helt specielt miljø, der fastholder vores kolleger gennem faglige udfordringer, fleksible rammer, efteruddannelse og en personalepolitik, som giver plads til fleksible, individuelt tilpassede løsninger. Se mere om Vitec Aloc på www.vitecsoftware.com/aloc

 

Vitec Aloc, er en del af Vitec koncernen, der er førende inden for Vertical Market Software i Norden. 700 medarbejdere er placeret i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Se mere på www. vitecsoftware.com


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft