Tilbage til liste

Salg af kartonnage til food og non-food industrien

Vil det motivere dig at blive en del af en virksomhed, som er i gang med en ambitiøs vækststrategi? Har du erfaring med selvstændigt at gennemføre alle salgets faser i en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Så er du måske den Account Manager, vi søger til Emballagegruppen A/S. Du vil arbejde ud fra hjemmekontor eller fra virksomhedens salgskontor i Vejle og får desuden reference til salgsdirektøren.

Vil du være med til opfylde en ambitiøs vækststrategi?

Til at understøtte Emballagegruppen A/S’ vækststrategi udvides der nu med en stilling i salgsteamet. Du får ansvaret for salg af kartonnage til nye og eksisterende kunder primært i Østdanmark og hovedsageligt inden for fødevareindustrien. Dine væsentligste opgaver vil bl.a. være:  

  • Opsøge salg af kartonnage løsninger til nye kunder 
  • Rådgive og udvikle nye løsninger til kunder i tæt samarbejde med resten af organisationen  
  • Prisfastsættelse og udarbejdelse af tilbud i samarbejde med kundeserviceafdelingen
  • Udvikle og eksekvere langsigtede salgsplaner for nøglekunder samt overvåge og tilpasse salgsaktiviteter, så disse mål opfyldes 
  • Overholde budgetter samt aktivitetsplaner

Du arbejder i det daglige meget selvstændigt og får mulighed for at påvirke de salgsaktiviteter, der skal til for at nå målene. Du sørger for at skabe positive relationer gennem bl.a. salgsbesøg, messer og opfølgning til både nuværende og fremtidige kunder. Samtidig hjælper du med at tilbyde og udvikle nye løsninger for kunderne, så de står stærkere i forhold til deres kunder.

Kontaktskabende og resultatorienteret sælger

Du har salgserfaring fra emballagebranchen eller den grafiske branche, og ved hvilken betydning en god løsning kan have for kundernes afsætning af deres produkter. Du er selvstændig, kontaktskabende og resultatorienteret og har stor indflydelse på planlægningen af dine salgsaktiviteter. Du er god til at kommunikere og er i stand til at skabe tætte og langvarige relationer med dine kunder, som du forhandler samarbejds- og års-aftaler med. Endvidere er du selvkørende med et højt energiniveau, og dit engagement smitter af på dine kollegaer og på kunderne. 

Bliv en del af en ambitiøs vækstrejse

Du bliver en del af et stærkt team i en virksomhed, som har vækstplaner, og som har mulighederne for at levere hurtigt og innovativt til kunderne. Du får en attraktiv lønpakke herunder pension, fri bil og mobiltelefon.

Send dit cv 

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Partner, Niels Prehn, på tlf. +45 3028 8730. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

House of Prince (BAT)
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
People Executive
HOFOR
Solar
Microsoft