Tilbage til liste

Har du passion og kærlighed for musik? Drømmer du om at etablere et nyt kundesegment fra bunden? Trives du bedst i en selvstændig rolle, hvor din succes afhænger af dig selv? Så kan dette være jobbet, du har ventet på!

Som salgs- og marketingansvarlig hos Juhl-Sørensen A/S kommer du til en nyoprettet stilling, hvor du får gode muligheder for at sætte dit personlige præg. Du vil primært beskæftige dig med opsøgende salg af Steinway Spirio og sikre fremdrift af marketingorienterede aktiviteter, via sociale medier, med henblik på at understøtte og vækste salget af Steinway Spirio i Danmark.   
 
Du får en spændende og vigtig rolle, hvor du håndterer alle dele af salgsprocessen, fra research og segmentering af markedet, canvas og booking af møder med potentielle kunder, præsentation af Steinway Spirio, til tilbudsgivning og indgåelse af aftaler. Kundesegmentet består af dem, der har en forståelse og passion for kunst, hvor det er musikken, der spiller en nøglerolle. Steinway Spirio henvender sig til dem, der værdsætter kompromisløst håndværk og kvalitet, såvel som autentiske og unikke kunstneriske oplevelser.  
 
Hvem er du? 
De vigtigste forudsætninger for denne stilling er salgsfærdigheder og en stærk interesse og passion for musik - ideelt set også grundlæggende kendskab til klaverspil, så du kan bruge hele spektret af dine talenter. Erfaring fra dialog med en krævende kundekreds er en fordel. Desuden skal kandidaten have en udadvendt og engagerende personlighed for at kunne opbygge relationer med kunder på mange forskellige niveauer. 
 
Du er en udpræget hunterprofil, der trives godt i den del af salgsfasen, hvor du bruger dit drive og kreative talent til at etablere den indledende kontakt til professionelle pianister og musiklærere, såvel som dem, der ganske enkelt har en kærlighed til musik, men ikke selv kan spille klaver. 
 
Erfaring for at skabe rammerne omkring events i eget regi eller i samarbejde med eksterne partnere er en fordel. Du trives godt i større forsamlinger, hvor du har en vigtig og central rolle i at formidle budskaberne omkring Steinway Spirio.  
 
Hvad tilbyder vi? 
Hos Juhl-Sørensen A/S bliver du en del af en solid 4. generations drevet Dansk virksomhed med ambitioner om yderligere vækst med reference til virksomedens direktør. Du kommer til en flad og dynamisk organisation, hvor der er korte beslutningsveje. Du vil blive tilbudt en grundig oplæring og træning i Steinway Spirios univers.  
 
Vi er en virksomhed med en åben og ligetil omgangstone, hvor vi anerkender hinanden og ser alles bidrag som lige vigtige. Du tilbydes en attraktiv lønpakke bestående af en fast grundløn og bonusordning samt pension.   
 
Læs mere om Juhl-Sørensen A/S og Steinway Spirio på www.steinway.dk 
 
Interesseret?  
Har du det, der skal til for at skabe stærke salgsresultater, så send os dit CV og en motiveret ansøgning allerede i dag! Ansøgningsfristen udløber d. 31. marts 2019, men den rette kandidat kan være fundet inden da.  
 
Rekrutteringsprocessen varetages for Juhl-Sørensen A/S af JKS CAREER, og har du spørgsmål til stillingen, er du derfor velkommen til at kontakte afdelingsleder/rekrutteringskonsulent Per Tychsen på telefon 30 85 13 10. 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft