Tilbage til liste

Er du vores nye Financial Controller, der formår at prioritere og beholde din snusfornuft i en hektisk hverdag? Er du klar til at tage udfordringen op og være medvirkende til at opbygge en stærk og effektiv controllerfunktion i en af Danmarks største virksomheder, der flytter domicil til Fredericia? Så kan det være, at det lige netop er dig, vi søger som Financial Controller i DLG.   DLG, som er Danmarks største grovvarevirksomhed – og en af Europas største grovvarevirksomheder, har besluttet at samle store dele af forretningen og bygge nyt hovedsæde i Fredericia, for bl.a. at komme tættere på landbruget. Til vores controllergruppe på 9 personer søger vi derfor en forandringsparat og skarp Financial Controller til koncernøkonomi med base i Fredericia.   

Dine primære arbejdsopgaver vil være:   

  • Månedlige lukkeprocedurer og performanceopfølgning for egne selskaber, herunder kontakt med lokal direktion og øvrige interessenter 
  • Udarbejdelse af budgetter og opfølgning herpå 
  • Udarbejdelse af diverse analyser og interne rapporteringer 
  • Udarbejdelse af materiale til revisor, årsregnskaber og skatteberegninger 
  • Løbende og proaktiv sparring til interessenter  
  • Afstemning af visse finanskonti, indberetninger til det offentlige mv. 
  • Deltagelse i den igangsatte transformationsproces i koncernøkonomifunktionen og forretningen 
  • Sikring af korrekt rapportering til aftalte deadlines   

Hvad forventer vi af dig?   

Som Financial Controller hos DLG har du en bred værktøjskasse inden for regnskab og økonomistyring. Du har også praktisk erfaring med regnskab og bogholderi og er eventuelt startet i en bogholderifunktion og har udviklet dig derfra.    

Vi forventer, at du har min 4-5 års erfaring fra en lignende stilling, og at du har suppleret din praktiske erfaring med en videregående uddannelse, fx HD-R eller lignende. Koncernens ERP-system er SAP, hvorfor det vil være en fordel med kendskab hertil   

Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.   

Som person arbejder du selvstændigt og kommer struktureret og rettidigt i mål med dine opgaver. Du er fleksibel omkring arbejdstid og arbejdsbelastning, og pga. vores flytning til Fredericia er det vigtigt, at du trives i en hverdag i forandring. Der vil i en periode, særligt under oplæring, være rejseaktivitet til København. For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du motiveres af forandringer qua vores transformationsproces.   

Hvad kan du forvente af os?    

Du tilbydes et selvstændigt og udviklende job i en dynamisk og international virksomhed. DLG har taget hul på en spændende transformation med flytning af hovedsæde fra København til Fredericia, og du vil få mulighed for at blive en del af denne rejse.   

Vi har i DLG fokus på udvikling af vores medarbejdere, og vi tilbyder en favorabel pensionsordning, en god sundhedssikring samt ordentlige personaleforhold.   

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Niklas Dupont Tellervo på 2892 7611.    

Ansøgninger behandles løbende, så interesserede opfordres til at søge snarest og senest den 28. februar 2019 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft