Tilbage til liste

Kunne du tænke dig at uddanne dig til ejendomsservicetekniker og lære hvordan du passer og vedligeholder bygninger, varmeanlæg, grønne arealer og udendørsarealer, miljø, klima og administration? Så er her muligheden for at komme i praktik i vores team Bygninger.

Vores team består i dag af 13 engagerede kollegaer og fysisk er vi placeret både i Svinninge og Haslev. Din praktik adresse vil være i Svinninge.

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og videndeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

Hos os får du en alsidig uddannelse, hvor du kan udfolde dig både personligt og fagligt, og du får mulighed for selv at være med til at præge dit uddannelsesforløb. Du vil få en grundlæggende viden inden for de mange områder, uddannelsen omfatter. Herudover har dine kollegaer i teamet selv gennemført uddannelsen inden for de senere år, så de kan give god faglig sparring både i forhold til det praktiske og ikke mindst det teoretiske fra skoleforløbene.

Vores forventninger til dig

  • Du har gennemført grundforløbet til ejendomsservicetekniker
  • Du er ansvarsbevidst, har gå-på-mod og er serviceminded
  • Du er engageret og har en god situationsfornemmelse
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau (vi arbejder med MS Office-pakken)

Som ansat hos os bliver du en naturlig del af afdelingen, og vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver. Du indgår i teamet på lige fod med dine kollegaer, og du vil udover dine daglige opgaver arbejde med forskellige ad hoc opgaver.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø som vil give dig et godt afsæt for din videre karriere. 
  •  Gode personalevilkår såsom tilbud om kantineordning, fitnessrum, gratis kaffe/te/frugt m.m. på arbejdspladsen
  • Betalt mobiltelefon og internet

Vil du vide mere

Ønske du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Claes Skovgaard på telefon 5125 9030.

Hvordan kommer du videre

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, CV samt grundforløb bevis via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her. Ansøgningsfrist onsdag den 6. marts 2019. Vi holder samtaler onsdag den 13. marts 2019 i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft