Tilbage til liste


Kunne du tænke dig at arbejde med salg og lære om salg og salgssupport med forskellige tilgange og perspektiver? Vi søger til vores salgsorganisation en energifyldt elev til en spændende 2-årig handelsuddannelse med speciale i salg.
Så hvis du er klar i forhold til adgangsbetingelserne til at kunne indgå en uddannelsesaftale, så er det måske lige dig, vi leder efter.

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og videndeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

Hos os får du en alsidig uddannelse, hvor du kan udfolde dig både personligt og fagligt, og du får mulighed for selv at være med til at præge dit uddannelsesforløb.

Hovedparten af dit uddannelsesforløb vil foregå på vores hovedkontor i Svinninge,  hvor du vil indgå i en turnusordningen mellem vore forskellige spændende salgsafdelinger: erhvervssalg, privatsalg og retention. Herudover vil du i en kortere periode blive tilknyttet vores Udelys afdeling som ligger i Haslev. Du vil komme rundt om emner som salg, kundeservice, kalkulation, markedsføring, salgsplanlægning og koordinering.

Vores forventninger til dig

  • EUX 1. del, fagretning salg
  • HHX med 5 ugers EUS fagretning salg
  • STX, HF og HTX med 10 ugers EUS med fagretning salg
  • Du er ansvarsbevidst, har gå-på-mod og er serviceminded
  • Du er selvstændig, engageret og sætter pris på at arbejde tværfagligt
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Du har godt kendskab til IT (vi arbejder med MS Office-pakken)

Som ansat hos os bliver du en naturlig del af afdelingen, og vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver. Du indgår i teamet på lige fod med dine kollegaer, og du vil udover dine daglige opgaver arbejde med forskellige ad hoc opgaver.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø som vil give dig et godt afsæt for din videre karriere. 
  • Gode personalevilkår såsom tilbud om kantineordning, fitnessrum, gratis kaffe/te/frugt m.m. på arbejdspladsen
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner Dorte Bang på telefon 2139 8820.

Hvordan kommer du videre

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, CV samt grundforløb bevis via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her. Ansøgningsfrist mandag den 4. marts 2019. Vi holder samtaler mandag den 11. marts 2019 i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft