Tilbage til liste

Drømmer du om et praktikforløb der klæder dig godt på til din fremtidige karriere?

Så har Pressalit A/S Østjyllands bedste praktikplads til dig!

Pressalit A/S

består af to forretningsområder henholdsvis Pressalit Seats, som også tæller produktbrandet SaniScan, og Pressalit Care. Vi beskæftiger os med udvikling, produktion, markedsføring og salg af toiletsæder samt bad- og køkkenløsninger til mennesker med nedsat funktionsevne, og vi sætter en ære i kvalitet og design.

Som marketingspraktikant, i

efteråret 2019,

bliver du en integreret del af Marketing afdelingen, der beskæftiger sig med hele marketingpaletten - herunder styrkelse af Pressalits position på markedet via brandingtiltag, udvikling af kreative løsninger både online og offline samt udvikling af messekoncepter i forbindelse med messedeltagelse.

Afdelingen består af 9 kreative, målrettede, engagerede og erfarne kolleger med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som til dagligt agerer som rollemodeller for Pressalit kulturen, kendetegnet ved ”Be Responsible”, ”Have Impact” og ”Act United”.

Ansvarsområder:

Pressalit er et international brand med datterselskaber i USA, England, Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge, og du vil derfor blive stillet over for globale perspektiver og udfordringer i dit arbejde. Med sparring fra kolleger fra afdelingen vil du få til opgave at:

  • Udarbejde skarpt indhold til web og intranet, herunder nyheder til Pressalits website
  • Udarbejde tekst til katalogmateriale og annoncer
  • Arbejde med SEO, Content Marketing og SoMe marketing
  • Selvstændigt drive mindre marketingprojekter
  • Identificere og formidle gode cases i salgsregi, som kan underbygge Pressalits status som professionel leverandør inden for bad- og køkkenløsninger
  • Aktivt arbejde med udviklingen af måden hvorpå Pressalit præsenterer produkter til slutforbrugeren med udgangspunkt i byggemarkeder

For at få succes som praktikant, skal du:

Være kandidat- eller bachelorstuderende inden for marketing, virksomhedskommunikation eller lignende. Vi forventer, at du har den teoretiske værkstøjskasse i orden og brænder for at bidrage med viden og kompetence i en afdeling med opgaver af vidt forskellig karakter.

Vi forventer desuden, at:

  • Du taler og skriver flydende engelsk
  • Du kan tage initiativ og er idérig - og formår at omsætte dine ideer til praksis
  • Du har gode analytiske evner, er struktureret og løsningsorienteret
  • Du er engageret og brænder for at lære ved at løse opgaver af høj kvalitet og til rette tid. Dette naturligvis i tæt samarbejde med dine kompetente kolleger og samarbejdspartnere
  • Du kan ”se dig selv” i Pressalit-kulturen og identificere dig med vores 4 værdier ”Vi lytter, Vi giver, Vi leger, Vi handler”

Vi tilbyder:

Du får et spændende og udfordrende praktikophold med en stejl indlæringskurve og mulighed for at afprøve din teoretiske kunnen i praksis.

Du vil møde en positiv og uformel virksomhedskultur som vores medarbejdere er stolte af at være en del af. Med et praktikophold hos os, har du muligheden for at udbygge dit cv med relevant erfaring, og du vil løbende modtage konstruktiv feedback og sparring. Praktikperioden er ulønnet, men du får gratis kantineordning og kørselsrefusion.

Yderligere information:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer

via vores jobbank på www.pressalit.com.

Praktikken er som udgangspunkt 6 mdr med start midt i august. Velvidende, at fremdriftsreformen har indflydelse på din mulighed for praktik, er der mulighed for at du følger fag samtidig med praktikken eller at praktikken afkortes om nødvendigt. Hvis du har spørgsmål til praktikopholdet er du velkommen til at kontakte HR & Communications Consultant Line Herlev på mobil 2777 7503 eller mail lih@pressalit.com.

Send ansøgning


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft