Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Er du en ambitiøs finansøkonomstuderende med evnen og viljen til at skabe fremtidens gode kundeoplevelser? Så søger vi lige nu praktikanter til start i januar 2020. Vi kan tilbyde dig et udfordrende praktikophold med henblik på et efterfølgende trainee-forløb med fokus på din personlige udvikling og med mange spændende karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Om Sydbank Direkte

Sydbank Direkte er bankens online forretningsområde. Det er et område, der er inde i en rivende udvikling og kendetegnet ved digital og teambaseret rådgivning og service i et innovativt og uformelt miljø.

Ansvar og opgaver

Som uddannet rådgiver er det altafgørende, at du er drevet af at skabe gode kundeoplevelser via digital rådgivning. Det er vigtigt, at du er en teamplayer og tager ansvar for teamets kunder. Din rådgivning skal være kompetent og proaktiv, og du er typen, der får energi af at skabe behovsorienterede løsninger - både selvstændigt og som holdspiller.

Praktikforløbet i Sydbank

Som praktikant i Sydbank får du muligheden for at omsætte teori til praksis og styrke dine kompetencer gennem en hverdag fyldt med spændende, personlige og faglige udfordringer med udgangspunkt i Sydbank Direkte/Privat.

Praktikforløbet vil geografisk være på Sydbanks hovedkontor på Peberlyk i Aabenraa. I løbet af en praktikperiode på 12 uger vil du få indblik i Sydbank Direktes arbejdsområder, som omfatter rådgivning af privatkunder, investering, service og vores afdeling for unge kunder. Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger og din tilknyttede mentor. Forløbet kan variere lidt - også efter dine ønsker. Vores mål med praktikforløbet er, at både du og vi bliver sikre på, at et trainee-forløb i Sydbank efter endt studie er det helt rigtige for dig.

Din profil

  • Du er kendetegnet ved at være skarp, proaktiv og behovsorienteret
  • Du kan lide at gå forrest og har overblik
  • Du er resultatorienteret, positiv, udadvendt og i stand til at opbygge stærke relationer
  • Du formår at omsætte din dygtighed til praksis
  • Du arbejder effektivt og struktureret, og din omgangskreds vil beskrive dig som en, der er nysgerrig og villig til at gå langt for at løse en opgave Trainee-forløb i Sydbank

Som supplement til din teoretiske viden fra finansøkonomuddannelsen får du en uddannelse med særligt fokus på kunderådgivning. Uddannelsen består af forskellige læringsaktiviteter (kurser mv.), ophold og praktisk ”on the job training” i din afdeling, hvor teori og ny viden bliver bundet sammen og er med til at udvikle dig til rådgiver. Herunder introduceres du for vores værdigrundlag, der sætter fokus på, at dygtighed og relationer skaber værdi.

Trainee-perioden, som varer ca. et år, vil være præget af spændende og udfordrende opgaver i vores hurtigvoksende afdelinger i Sydbank Direkte: Ung, Rådgivning og Investering, hvilket giver dig en praktisk og personlig ballast til at afgøre, i hvilken retning du gerne vil arbejde fremover.

Karriereforløb efter trainee-periode

Karriereplanlægning er en naturlig del af vores medarbejderudvikling i Sydbank. Efter trainee-perioden planlægger vi – i samarbejde med dig – det videre forløb. Det kan fx være som rådgiver i Sydbank Direkte Ung eller privatrådgiver, kunderådgiver for Lokal Erhvervskunder eller investeringsrådgiver i Sydbank Direkte eller i en af vores andre 9 kundevendte områder, fx Område Sønderjylland. Har du evnerne og interessen, hjælper vi dig senere med den faglige og personlige udvikling, der kræves, for at du kan fungere som leder, fx i en filial eller som specialist på et højere niveau.

Rekrutteringsevent

Vi afholder assessment-event med samtaler den 20. maj i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Send din ansøgning hurtigst muligt – vi inviterer til rekrutteringsevent efterhånden som vi modtager ansøgninger fra egnede kandidater.

Mød os på Karrieredagene

Vi vil rigtig gerne møde dig, så kom forbi og få mere info om Sydbank og praktikforløbet på Karrieredagene.

Du kan møde os følgende steder og dage:

  • cphbusiness i København den 2. maj
  • Erhvervsakademi Aarhus i Aarhus den 2. maj 
  • Erhvervsakademi Sjælland i Næstved den 6. maj
  • EAL i Odense den 7. maj
  • IBA i Kolding den 9. maj
  • Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg den 9. maj

Praktikpladsen vil være i Sydbanks hovedkontor i Aabenraa. Vi håber, at du kan se dig selv blive udfordret i Sydbank og glæder os til at møde dig på Karrieredagene.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Unicef
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft