Tilbage til liste

International ledelse, procesudvikling og skalerbarhed
 
Vil du være med til at underbygge Haarslevs fortsatte vækst, og styrke virksomhedens globale position og vækstambition ved at stå i spidsen for rette teknologiudvikling, standardisering og modularisering, som understøtter kundetilpassede løsninger? Brænder du for Engineering og for at skabe solide løsninger for kunder både nationalt og internationalt? Og er du den, der tænker innovativt og ”ud af boksen” og kan drive succesfulde forandringer, med blik for en samlet værdikæde, i tæt samarbejde med øvrige funktioner på tværs af koncernen? Så er du præcis den, vi leder efter! 
 
Strategisk nøglerolle med ansvar for Engineering globalt 
Med reference til den globale COO bliver du naturligt medlem af såvel den øverste lokale og globale managementgruppe. Du får et centralt ansvar for at udstikke retningen for Haarslevs fremtidige globale design- og konstruktionsprocesser, der understøtter en vækststrategi og ambition. Afgørende herfor står skalerbarhed båret af standardisering af komponenter i projekterne og modularisering til rette kundeløsning og derigennem understøttelse af effektive industrielle processer gennem værdikæden. Positionen har derfor stor strategisk bevågenhed med mange internationale snitflader på tværs af koncernen. Du vil lede seks ledere fordelt på ingeniørteams i Danmark, Spanien og Polen og en samlet organisation på 35 medarbejdere, hovedsageligt ingeniører inden for konstruktion og design, og hvor hovedparten er placeret i Danmark.  
 
Dit primære ansvar relaterer sig derudover til at: 
  • Etablere ensartede arbejdsformer og processer i dit ansvarsområde, der understøtter standardisering og modularing, og som bringer design- og konstruktionsprocesserne med tilhørende dokumentation op på næste niveau af excellence
  • Mobilisere og udvikle din organisation til at eksekvere på en ambitiøs strategiplan gennem en ledelsesstil, der skaber motivation, engagement og sammenhængskraft under forandringer
  • Have forståelse for et produktionsstyringskoncept, der baserer sig på rette push/pull linjer, hvortil der hhv. ”skubbes” standardiseret produktion frem og ”trækkes” til rette varianter afhængig af kundeordren og specifikationen
  • Videreudvikle samarbejde og teamspirit på tværs af funktionaliteter, med fokus på ledelsesmæssige, strukturelle og procesmæssige synergier på tværs af funktioner 
  • Kontinuerligt bidrage til professionalisme i kunderelationerne med henblik på en effektiv design- og konstruktionsfase og ”låsning” inden produktion igangsættes 
  • I tæt samarbejde med øvrig ledergruppe, bidrage til at fastlægge, kommunikere og eksekvere den strategiske målsætning for Haarslev
Leder med teknisk kompetence samt innovativt og kommercielt mindset
Du har en teknisk baggrund gerne som maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende – gerne suppleret med en kommerciel overbygning. Du kommer med erfaring fra industrivirksomheder. Du bestrider i dag en ledelsesrolle eller teamlederrolle inden for Engineering, men ønsker et større ansvar i en international koncern. Afgørende er dog, at du bibringer erfaring og viden fra en lignende forandringsopgave baseret på standardisering og modularisering i metoder og processer. Du er strategisk og analytisk stærk. Du er velstruktureret, robust og vedholdende, ligesom du kan kommunikere på tværs af funktioner, både teknisk og kommercielt, og du får effektivt dine budskaber igennem. Du kan udfordre eksisterende løsninger, mindset og processer, og derigennem sammentænke forskellige maskinfamilier på tværs af koncernen til nye modulariserede og værdiskabende løsninger baseret på standarder. Det er naturligt for dig at tænke i nye muligheder i tæt dialog med de øvrige funktioner. Desuden fungerer du ligeså sikkert i projektlederrollen, som i lederrollen, fordi du går op i at vise vejen og skabe ejerskab til forandringer. Du behersker som minimum engelsk og dansk i skrift og tale og har kendskab til ERP-systemer og 3D-tegneprogrammer. 
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Recruitment Anders Jørgensen fra People & Performance på tlf. +45 3051 7789. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat – jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder. 
 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Moment
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft