Tilbage til liste

Jobbet

Passenger and Customer Service i Københavns Lufthavne A/S (CPH) søger afløsere til Kundeservice og Informationsskrankerne med opstart hhv. marts og april 2019. CPH får flere og flere passagerer, og oplever derfor en naturlig stigning i antal henvendelser til Kundeservice, informationsskrankerne samt vores synlige rolle i terminalerne. Vi søger derfor flere engagerede og fleksible afløsere, som kan varetage arbejdsopgaver i begge afdelinger. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du skal informere og vejlede lufthavnens passagerer på optimal vis.

Som medarbejder i Passenger and Customer Service anses du som vært for CPH, og det bliver dit primære ansvar at sørge for, at lufthavnens mange rejsende får en rigtig god oplevelse, og at passagernes individuelle behov varetages gennem personlig vejledning.

Dagligt modtager lufthavnen mange spørgsmål vedr. lufthavnen, parkering, flyforsinkelser og meget andet. Desuden er mange af de rejsende internationale, som ønsker gode råd til deres ophold i København og Danmark. Det er din opgave at yde assistance og personlig vejledning til hver enkelt rejsende i forhold til deres spørgsmål og ønsker.

Arbejdsopgaver

Som afløser kommer du til at arbejde i Kundeservice, hvor du skal håndtere telefoniske og skriftlige henvendelser, og i informationsskrankerne i terminalerne, hvorfra du også skal ’floorwalke’ samt agere vært blandt passagerne, som du møder face-to-face.

To dage er aldrig ens i CPH, da alt afhænger af trafikmønsteret og udfordringerne på dagen. Du skal derfor være forberedt på at varetage mange forskellige ad hoc-opgaver, alt efter hvad der sker af uforudsete ting.

Du kommer til at have berøring med følgende typer arbejdsopgaver:

  • Besvare personlige og telefoniske henvendelser
  • Besvare skriftlige kundehenvendelser
  • Agere omstilling til CPH medarbejdere
  • Informere passagerer om alt mellem himmel og jord og altid med et smil på læben
  • Foretage højttalerudkald i passagerområder
  • Rekvirere assistance til passagerer med særlige behov
  • Udlevere og sælge diverse rejserelaterede produkter herunder bl.a. Copenhagen Cards
  • Indsamle klapvogne samt assistere foran Border Police i tilfælde af køer
  • Diverse administrative opgaver

Din profil

Jobbet som afløser i Passenger and Customer Service er meget udadvendt - på travle dage kommer mere end 100.000 passagerer igennem lufthavnen. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, god til at kommunikere og har en naturlig autoritet. Du kan smile gennem telefonen samt face-to-face og evner at lytte til den enkelte kundes behov samtidig med, at du kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer.

Du har lyst til, og let ved at tilegne dig ny viden om arbejdsprocesser og systemer.  

Derudover forventer vi, at du har:

  • Min. 3-5 års erhvervserfaring inden for servicebranchen gerne rejse, hotel eller restaurationsbranchen
  • God forståelse for diverse IT-systemer samt interesse for videreudvikling af den digitale verden 
  • Flydende i dansk og kan begå dig på to fremmedsprog hvoraf det ene er engelsk
  • Stor forståelse for andre skandinaviske sprog
  • Erfaring med håndtering af konflikter
  • God fysisk form, da du går og står meget i jobbet
  • Kunne omstille dig til mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en dag
  • Være en loyal og mødestabil kollega
  • Være en effektiv og selvkørende medarbejder, der forstår at tage ansvar

Fleksibilitet er et nøgleord i forhold til denne funktion, da stillingen er en afløserstilling. Derudover har CPH åbent døgnet rundt, så du skal også være fleksibel til at møde tidligt og arbejde sent efter behov.

Arbejdstider og løn

Ved opstart er det et krav, at du har en oplæringsperiode på fuldtid. Det er derfor vigtigt, at du har ryddet kalenderen til en oplæringsperiode, der kan ligge på alle tider af døgnet.

Der er ikke et garanteret antal timer i stillingen, så du skal være indstillet på et uvist, varierende og til tider lille timeantal pr. måned. Da dette er et afløserjob, vil du få en blanding af faste vagter og tilkaldevagter. Desuden vil der være ekstra vagter i forbindelse med peakperioder, sygdom og andet.

Vagterne ligger alle ugens dage året rundt og er på 5-9 timer. Der vil således også være behov for din hjælp i weekender og på helligdage. Ferie er der som udgangspunkt ikke mulighed for at afholde i skoleferierne, da dette er lufthavnens absolut travleste perioder.

Da oplæringsperioden er intensiv, forventes det, at du kan se sig selv i jobbet i minimum 1 år og gerne mere.

Lønnen præsenteres ifm. en telefonisk screening.

Om Passenger Service

I Passenger and Customer Service har vi konstant fokus på at agere som værter for vores passagerer, som vi betragter som gæster i lufthavnen. Vi brænder for at vise lufthavnens mange attraktive og indbydende tilbud, kort sagt at få passagererne til at føle sig hjemme. Derfor har vi konstant fokus på at optimere passagerprocesserne i hele rejseværdikæden og dagligt levere en ekstraordinær kundeoplevelse for vores passagerer og vigtige samarbejdspartnere.

Klik på ''''Søg dette job'''' og du vil blive sendt videre til Københavns Lufthavns hjemmeside hvor jobbet søges fra.

  


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

People & Performance
Moment
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
Microsoft