Tilbage til liste

Kunne du tænke dig at være med til at drive Cook Medical’s Post Market Test- & Valideringsteam mod nye højder? Vi er allerede godt på vej, men for at sikre at vi også fremadrettet imødekommer myndighedskravene til industrien, søger vi en ambitiøs og engageret personaleleder, der brænder for at levere et godt stykke arbejde, og som kan bidrage til at løfte niveauet og ruste os til fremtidens udfordringer.

Vores Post Market Test- & Valideringsteam består af 12 fagligt kompetente og travle medarbejdere, der har ansvaret for at sikre høj kvalitet og optimering af ikke-kliniske test- og procesvalideringer af medicinske produkter samt (højteknologisk) produktionsudstyr og processer i Cook Medical. Opgavernes størrelse kan variere mellem alt fra test og validering af små hjælpehåndværktøjer og produkter til stand-alone automationsenheder og komplicerede produktionslinjer.

Ansvarsområder

Du får ansvaret for at lede og koordinere teamets projekter og opgaver og for at sikre, at de rigtige ressourcer er til stede, så outputtet til enhver tid lever op til de interne og eksterne krav, der stilles til Cook Medical’s produkter, råvarer, værktøjer, maskiner og processer.

Som leder vil du være med til at optimere arbejdsprocesserne i afdelingen, ligesom det forventes, at du tager del i teamets daglige opgaver, herunder tværfaglige projekter, og arbejder tæt sammen med medarbejderne internt samt eksternt med vores hovedkontor i USA. Med engagement, motivation og godt humør skal du igangsætte og drive teamet og samtidig bidrage til et fortsat innovativt og inspirerende samarbejde. Du skal løbende udvikle teamets kompetencer og sikre, at de lever op til organisationens og myndighedernes krav til test og validering.

Dine hovedansvarsområder vil være: 

  • Ledelse af teamet, herunder koordinering og prioritering af opgaver
  • Optimering af afdelingens arbejdsprocesser
  • Support i forbindelse med planlægning og sikring af projekternes fremdrift
  • Sikring af høj kvalitet af test- og valideringsdokumentation for projekter og produkter
  • Udarbejdelse af relevant dokumentation i henhold til krav
  • Udvikling af teamets kompetencer
  • Deltagelse i og påvirkning af udviklingen af globale procedurer og retningslinjer

Kvalifikationer

Du er en inspirerende og motiverende personaleleder, som befinder dig godt i lederrollen og evner at udvikle medarbejdernes kompetencer på forskellige faglige og uddannelsesmæssige niveauer. Du er resultatorienteret, trives med at blive udfordret og har en naturlig tilgang til at se muligheder og løsninger såvel analytisk som praktisk.

Samarbejdet og forståelsen på tværs af organisationen er et ”must”, og vi forventer, at social intelligens, nysgerrighed og åbenhed gør, at du er god til at kommunikere med teamet og andre faggrupper.

Du er analytisk og eksekverende og har øje for det operationelle. Du er performanceorienteret, kan arbejde i et højt tempo og overholder deadlines.

Vi forventer desuden, at du

  • Er opsøgende, selv tilegner dig den nødvendige viden og deler den og dine kompetencer med teamet
  • Har en relevant teknisk uddannelse, evt. som ingeniør, gerne kombineret med en uddannelse inden for personale- eller projektledelse
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har erfaring med test-, proces- og softwarevalidering inden for medicobranchen
  • Har erfaring med GAMP5, FDA Part 820, ISO 17025 og ISO 13485
  • Behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog).

Vi tilbyder

Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Cook Medical’s medarbejdere er med til løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.
Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flekstid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af virksomhedens eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Production Support, Post Market Test & Validation, Henriette Understrup Pinholt på tlf. 20804501.

Skriftlig ansøgning

Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes senest den 21. december 2018. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment