Tilbage til liste

 

Vil du være med til at gøre københavnernes metro endnu bedre? Kan du lide at arbejde analytisk, hvor kvalitative eller kvantitative analyseresultater omdannes til konkrete forbedringstiltag? Så er denne stilling måske noget for dig.

Metroselskabets afdeling ”Kunder og Naboer” søger en studentermedhjælper til Kundeteamet, som kan bidrage til arbejdet med at forbedre kundeoplevelsen i metroen. I Kundeteamet har vi en analytisk tilgang til forretningsudvikling, og arbejder således i høj grad med kundeanalyser og effektmålinger som forankring for gennemførelse af ændringstiltag i metroen. Kundeteamet løser en lang række projekter i Metroselskabet, som både vedrører forbedringer af produkter og services i den eksisterende metro og projekter til forberedelse af åbningen af Cityringen.

I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der selvstændigt kan bidrage analytisk til kundeanalyser og datamateriale og til gennemførelse af undersøgelser af kundeoplevelsen i metroen bl.a. ved gennemførelse af interview eller observationer på stationer eller i tog. Det er således vigtigt, at du er glad for at arbejde med excel, og at du kan formidle resultater af analyserne skriftligt, ligesom du er udadvendt og kan gennemføre mindre interview af kunder i metrosystemet.

Analyser og præsentationer

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • At udarbejde forskellige typer af analyser til brug for nuværende og fremtidige kundevendte tiltag
  • At udarbejde præsentationer på baggrund af analyseresultater
  • At gennemføre mindre undersøgelser, fx observation og interview af kunder ifm. evaluering af konkrete tiltag i metrosystemet, herunder også gennemføre forsøg med adfærdsdesign
  • At besvare kundehenvendelser
  • At bistå til forskellige projekter

Du vil blive en del af Kundeteamet, som i dag består af 7 kolleger med samfundsvidenskabelig baggrund.   

Analytisk, udadvendt og gode formidlingsevner på skrift

Du er studerende på sidste år af din bacheloruddannelse eller 1. år af din kandidatuddannelse. Vi forestiller os, at du læser på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.soc, cand.scient.pol, cand.polit eller cand.merc.

Vi ønsker, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med excel
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Gerne erfaring med udformning af spørgsmål til gennemførelse af interview
  • Gerne relevant erfaring fra andet studenterjob

Vi tilbyder et selvstændigt og udviklende studenterjob på en spændende arbejdsplads med gode kolleger, masser af udfordringer. Med engagement og nysgerrighed er der mulighed for at prøve kræfter med spændende opgaver. Din ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer i gennemsnit, som tilrettelægges fleksibelt efter dit studie og eksamensperioder. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Eva Josefine Lind på tlf. 72424795.

Ansøgningsfrist den 13. december 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Ansøgningsfrist:

13.12.2018

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Studentermedhjælp

Kontaktperson:
Eva Joesefine Lind

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden.

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment