Tilbage til liste

Sydbank er en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for privatkundeområdet? Så er du måske vores nye privatrådgiver i privatafdelingen i Sydbank i Aarhus.

Afdelingen er en del af vores områdehovedkontor på Store Torv i Aarhus, hvor vi har samlet alle kompetencer indenfor Erhverv, Privat, Private Banking og Investering, hvilket giver os mulighed for at skabe nogle gode kundeoplevelser på tværs af fagområderne.

Vores Privat-team er kendetegnet ved høj performance, vi har højt til loftet og masser af energi. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning.

Om jobbet:

Vi søger en privatrådgiver, der sammen med de øvrige medarbejdere vil være med til at fortsætte den gode udvikling i Aarhus.

Vi forventer, at du:

  • Er en erfaren privatrådgiver med en solid og opdateret faglig baggrund
  • Er udadvendt og kontaktskabende med humoristisk sans og godt humør
  • Evner at arbejde struktureret og målrettet og motiveres af at skabe resultater og nå dine mål
  • Udviser nysgerrighed for ny læring og vil søge at inspirere kolleger med egen viden
  • Trives i en performancekultur og sætter pris på at blive dygtigere hver eneste dag
  • Sætter en ære i høj kundetilfredshed
  • Er bankuddannet og har erfaring fra et lignende job
  • Har erfaring med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning
  • Kan sikre en vækst i din portefølje, og at du ikke er bange for at bruge dit netværk til at skabe nye forretninger

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved teamarbejde, gensidig tillid og højt til loftet
  • En eksisterende kundeportefølje med udviklingspotentiale bestående af etablerede familier og mange spændende kunder

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte privatdirektør Anne Kryhlmand på 74 37 57 05.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 14. december. Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os muligheden for at holde samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment