Tilbage til liste

Har du erfaring med indkøb af færdigvarer og materialer til produktion fra Kina eller Østeuropa? Har du lysten og drivet til at spille en vigtig rolle i en turn around proces i en mindre virksomhed med 32 medarbejdere? Så er du måske den indkøbschef, vi søger med base i Østjylland. Du kommer til at referere direkte til den adm. direktør. 
 
Effektivitet i indkøb og logistik 
Du får en nøglerolle i at udvikle, sikre og selvstændigt drive indkøb inden for færdigvarer og materialer til produktion med leverandører i Kina, Østeuropa og Danmark. Dette med fokus på professionalisering af indkøbet og decideret etablering og formalisering af indkøbsprocesserne. Derudover bliver du leder for to medarbejdere. De centrale opgaver i stillingen knytter sig til følgende: 
 
• Optimering af indkøbsprocesser, værktøjer og metoder 
• Indkøb (bestilling, vareafkald, opfølgning) 
• Genforhandling og cost savings – herunder prisforhandlinger, samarbejdsaftaler/kontrakter samt betalings- og leveringsbetingelser 
• Leverandøraudits, kvalitetssikring og leveringssikkerhed 
• Analysere og udvælge leverandører 
• Lagerstyring (økonomisk og fysisk), indgående logistik og varemodtagelse (mængde- og kvalitetskontrol) 
• Reklamationsbehandling 
 
Du får en bred kontaktflade i forhold til leverandører, samarbejdspartnere og markedet, hvortil du proaktivt skal bygge stærke relationer. Virksomheden oplever desuden stigende eksport til Vesteuropa. Du kan forvente 25-30 rejsedage årligt. 
 
Godt købmandskab og kvalitetsbevidsthed 
Du har en relevant teoretisk uddannelse, muligvis på merkonom- eller BA-niveau samt nogle års erfaring – gerne med indkøb fra Kina eller Østeuropa. Du har forståelse for godt købmandskab og evner at spotte den gode forretningsmulighed. Du har erfaring med indgåelse af samhandelskontrakter og kommunikerer og forhandler ubesværet på engelsk. På det personlige plan er du resultatorienteret og kvalitetsbevidst. Endvidere er du en passioneret teamplayer, som ikke er bange for selv at tage fat, ligesom du benytter it som fundament for struktur, hvorfor du er stærk i ERP-systemer og Excel. 
 
Send dit cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Jesper Dambo fra People & Performance på tlf. +45 5215 9732. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. 
 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment