Tilbage til liste

RFP-processer samt opsøgende projektsalg rettet mod større virksomheder i København og Sjælland 
ISS Facility Services A/S søger en resultatorienteret account manager, der får ansvar for at opsøge og drive store facility services salgsprojekter i eget distrikt. Du kommer således til at bruge din tid på at booke og afholde møder med større virksomheder, og efterfølgende drive komplekse salgsprocesser, hvor du med en vindende storyline og analytisk tilgang, driver et bid team i forbindelse med RFP.  
 
Du bliver en del af et stærkt team bestående af dygtige account managers og specialister, der supporterer dig i salgsprocessen. Du vil afholde workshops i forbindelse med tilbud, både internt og med kunder, og udarbejde præsentationer til fremlæggelse for ISS’ direktion og kunder. Stillingen har direkte reference til salgsdirektøren, og du vil arbejde ud af ISS’ danske hovedkontor i Søborg.  
 
Kommerciel og analytisk sælger med huntergen, der kan begå sig på alle niveauer  
For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med projektorienteret salg og har drevet RFP-processer. Du skal kunne lide vekslingen mellem at være til stede og tage ejerskab i markedet og drive udbudsprojekter på kontoret. Vi er på jagt efter en person, der både trives med at shine på de bonede gulve, er ydmyg og kan tale i øjenhøjde ’fra kælder til kvist’.  
Vi vægter særligt dine kommunikative evner, hvor du er i stand til at lave storylines, der tager udgangspunkt i kundens værdigrundlag. Da en del af arbejdet foregår på engelsk, forventer vi, at du mestrer dette både mundtligt og skriftligt på forretningsniveau. Teoretisk forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse og er stærkt rutineret i office-pakken.  
 
Bliv en del af en af verdens bedste outsourcing-virksomheder med gode karrieremuligheder 
ISS har igennem flere år opnået den højest mulige rating, IAOP, og er en af verdens bedste/førende oursourcing-virksomheder. I dette job får du dermed muligheden for at blive en del af en virksomhed, der hver dag arbejder målrettet på at udvikle og levere integrerede serviceløsninger i særklasse. Du bliver en del af et stærkt team, hvor tempoet er højt, og der stilles krav til din indsats. Til gengæld får du dygtige kolleger samt en stejl indlæringskurve, og for den rette er der rig mulighed for at udvikle karrieren. Teamet har en direkte og uformel omgangstone, hvor der lægges vægt på at have sjovt sammen, både på og uden for arbejdspladsen. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusiv pension, bilordning, sundhedsforsikring, bonus og multimediepakke. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning vedlagt cv via nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent Naja Gissel Ørnbjerg på tlf. 6168 4126.  
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment