Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Matcher dette dine værdier? Og vil du arbejde i et udfordrende og hurtigt udviklende miljø med spændende opgaver og kolleger, som drives af at give kunderne en god oplevelse, udføre sagsbehandling og have det sjovt sammen? Så har vi muligvis et job til dig.

Om afdelingen:

Gruppen Indsigelser behandler mange former for sager, hvor fx:

  • Kundens kort er blevet misbrugt
  • Kunden har bestilt en vare, som aldrig er dukket op
  • Kunden har betalt for billeje, men efter hjemkomst er der hævet flere penge end aftalt
  • Kunden har bestilt en rejse, men flyselskabet er gået konkurs

I dag sidder der 6 dygtige og meget kompetente medarbejdere, der behandler disse opgaver, men de har brug for dig. Gruppen Indsigelser hører organisatorisk under Kunder Direkte InternService i Aabenraa og har adresse på Storegade i Aabenraa, hvor vi deler fællesskab med i alt ca. 70 medarbejdere fra AfdelingsSupport, Bobehandling, Pensionsservice, Kunderegistrering og Engagementsoverførsler.

Om jobbet:

Du kommer til at arbejde med behandling af mange type indsigelsessager, herunder også en del kundekontakt til bankens kunder. Der vil foregå en grundig oplæring i opgaverne, hvor du vil få hjælp af dine dygtige medarbejdere i Indsigelse – godt hjulpet på vej af diverse standarder på opgaver.

Vi arbejder med principper fra Lean Driftsledelse, hvor Planlægningstavlen, Målstyringstavlen og Løbende forbedringer er omdrejningspunktet. Nøgleordet er procesoptimering. Som sagsbehandler vil du derfor opleve synlig og involverende ledelse, hvor dine forbedringsidéer bliver taget alvorligt. Jobbet er på fuld tid.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag, som du selv kan være med til at præge
  • Løbende forandringer og udvikling, hvor der ikke altid er svar på det hele
  • Et godt og humørfuldt arbejdsmiljø, hvor der er tid til humor, men hvor der også er brug for en ihærdig indsats hver eneste dag
  • Klare krav og feedback på præstationer
  • Gode kolleger, der vil glæde sig til at byde dig velkommen

Kendskab til behandling af indsigelsessager vil være en stor fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • Selvstændigt udfører både simple og komplekse opgaver, herunder tager selvstændigt stilling og initiativ
  • Konstant arbejder med din egen produktivitet
  • Byder ind med idéer og forslag til forbedring af processer og arbejdsrutiner
  • Udfører opgaver med høj kvalitet og overholder aftalte arbejdsgange
  • Udviser parathed til forandring af både arbejdsopgaver og ansvarsområder
  • Kommunikerer på en god og konstruktiv måde med både kolleger samt interne og eksterne kunder

Vil du vide mere ...

Har du spørgsmål til jobbet og hvad det indebærer, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Connie Kristensen på 24 27 73 22 eller connie.kristensen@sydbank.dk

Ansøg hurtigst muligt

Send din ansøgning online senest den 19. december. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Kunder Direkte ...

omfatter områderne Sydbank Direkte Service, Sydbank Direkte Investering, Sydbank Direkte Medarbejder, Sydbank Direkte Rådgivning, Sydbank Direkte Ung og servicecentre i hhv. Aabenraa, Esbjerg, Slagelse og Vejle, Sydbank Hotline samt Diba Billån i Næstved.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment