Tilbage til liste

Ønsker du at blive en del af en danskejet virksomhed med stolte traditioner og ambitiøse vækstplaner? Kan du se dig selv bidrage til at skabe flotte og inspirerende udearealer? Er du en kompetent og udviklingsorienteret projektleder med styr på kvalitet, økonomi og tidsplan? Så er det dig, vi søger til en udfordrende og nyoprettet stilling med stort udviklingspotentiale. HedeDanmark har en god tilgang af kunder og projekter i Aarhus-området.

 
HedeDanmark Anlægsgartnere løser spændende og innovative renoverings- og anlægsopgaver for kunder over hele landet. Gennem mange år i markedet har de derfor oparbejdet en stor viden og erfaring, som de gør en dyd ud af at forankre og videreformidle i virksomheden, bl.a. gennem deres interne værdisæt om faglighed, værdiskabelse og nytænkning.  
 
Om jobbet 
Du får ansvaret for en række hoved- og fagentrepriser samt for sagsstyringen og opfølgningen på de enkelte projekter i Aarhus og Østjylland. 
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 
  • Praktisere synlig ledelse og herigennem motivere og lede medarbejdere og underentreprenører på dine projekter 
  • Være ansvarlig for dine medarbejderes trivsel og sikre et godt arbejdsmiljø 
  • Håndtere sags- og økonomistyring på dine anlægsprojekter – herunder sikre, at dine sager udføres til den givne tid, kvalitet og økonomi 
  • Deltage i byggemøder og følge op på opgaver 
  • Lave beregninger på ekstraarbejde 
  • Kommunikere med kunder, samarbejdspartnere og underleverandører  
  • Forhandle kontrakter. 

Faglige kvalifikationer  
Uddannelsesmæssigt er der flere indgangsvinkler til jobbet. Det vigtigste er, at du er en skarp projektleder, der både mestrer det administrative arbejde og trives med at begå dig på byggepladser og til byggemøder. Det er en klar fordel, hvis du har lokalkendskab og netværk i det østjyske. 
Du har udpræget flair for økonomi/forretning kombineret med æstetisk sans. Du har gode IT-kundskaber. 
 
Personlige kompetencer 
Du er en synlig og troværdig leder, der forstår at motivere dine medarbejdere og sætte det rigtige hold. Du arbejder selvstændigt, struktureret og velorganiseret. Du har et stort overblik, gennemslagskraft, og du følger dine opgaver til dørs. Du er proaktiv og på forkant med dine opgaver/projekter. Du er en kompetent kommunikator i skrift og tale.  
 
Vi tilbyder dig 
Et attraktivt job med en stor grad af frihed under ansvar og mulighed for både faglige og personlige udfordringer samt efteruddannelse. Du bliver en del af en uformel og nytænkende kultur funderet på mange års historie, hvor du samarbejder med engagerede kolleger med en god holdånd.  
 
Ansøgning 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for HedeDanmark Anlægsgartnere. 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos JKS CAREER Anika Gormsen på 3085 1295.  
Venligst send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger via ”Søg stillingen”, da vi holder samtaler løbende – dog senest d. 14. december 2018. 
 
Om HedeDanmark 
HedeDanmark plejer, vedligeholder og udvikler naturværdier til gavn for mennesker, miljø og samfundet i Danmark og internationalt. Faglighed, værdiskabelse og nytænkning er kerneværdier i HedeDanmark. 
 
HedeDanmark a/s er en international handels- og servicevirksomhed inden for det grønne område og har i dag udviklet sig til at være Skandinaviens største og Danmarks eneste landsdækkende leverandør af bl.a. outdoor facility services til private og offentlige virksomheder.  
 
Handels- og servicevirksomhed på det grønne område 
HedeDanmark beskæftiger cirka 800 medarbejdere og omsatte i 2017 for knap 1,7 mia. kroner. HedeDanmark har i mere end ti år haft høj lønsom vækst og positiv forrentning af selskabets egenkapital. Samtidig er tilfredsheden blandt såvel kunder som medarbejdere blandt branchens højeste. 
 
Natur, klima og miljø – i skov, land og by 
HedeDanmark er ledende inden for pleje, udvikling og leverance af serviceydelser til skove, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne.  
HedeDanmarks forretningsmæssige aktiviteter er koncentreret i og omkring Nordeuropa og Østersøen med Danmark som et naturligt og væsentligt hjemmemarked.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment