Tilbage til liste

– til underleverandør til vindmølleindustrien
 
Har du en god grundlæggende teknisk indsigt, og kan du udvikle og pleje udvalgte kunder i et marked i vækst gennem relationer, tillid og langvarigt samarbejde, hvor rådgivning er i fokus? Kan du opdyrke en sund pipeline af projekter og herigennem bidrage til virksomhedens ambitiøse vækstmål, og kan du operere på alle niveauer i værdikæden? Så har vi det helt rigtige job til dig som Key Account Manager til Avanti Wind Systems med base i Them ved Silkeborg. Med reference til Country Manager kommer du med på en spændende rejse i en virksomhed med en klar vækststrategi, og du får et stort ansvar i en stilling af høj kompleksitet, hvor du kommer til at samarbejde med mange interessenter internt såvel som eksternt på flere niveauer. 
 
Fastholdelse og udvikling af strategisk vigtige kunder 
Du bliver en vigtig brik i opnåelsen af virksomhedens vækststrategi. Kunderne holder primært til i Europa, og dine kontakter kan være både projektledere og indkøbsafdelinger hos OEM’er. I dit daglige arbejde får du et tæt samarbejde med projektafdelingen, hvortil der skal ske en grundig og udførlig overdragelse fra salg til levering. Du får medansvaret for leverancen af de solgte løsninger, herunder økonomi, og du følger op på, at der er succes i leverancen. Dit redskab er løsningsorienteret salg, hvor du fokuserer på at skabe værdi for kunden. Du får den nødvendige frihed til at skabe konkrete salgsresultater – med god backup fra teamet. Der er et stærkt internt salgsteam, som supporterer teknisk med tilbudsgivning, ordreopfølgning og service, men du skal selv gå forrest og producere de nødvendige data/præsentationer som efterfølgende skal præsenteres for kunden. Dine hovedopgaver knytter sig til at: 
  • Pleje og videreudvikle egen kundeportefølje samt sikre stærke relationer og langsigtede partnerskaber
  • Bidrage med struktur og salgssystematik for en proaktiv salgsindsats og -tilgang samt kundefokus
  • Forhandle kontrakter, herunder forstå kommercielle betingelser og konsekvenser
  • Sikre intern koordinering, handover og involvering mod Operations
  • Rapportere og tydeliggøre aktiviteter på kundehenvendte projekter
  • Deltage i tilbudsgivning samt prissætning i løbende kundeaktiviteter 
Som ansvarlig for key accounts får du et meget selvstændigt og udfordrende job, hvor du skal forvente en rejseaktivitet svarende til 40-50 dage årligt – hovedsageligt i Europa.
 
Solid erfaring med teknisk løsningssalg      
Du har et stort drive og stærke analytiske evner. Du har måske en kommerciel uddannelse kombineret med erfaring fra teknisk betonet salg eller omvendt, og du har arbejdet i branchen eller relateret dertil, fx som leverandør eller kunde til branchen. Din spørgeteknik er grundig, og du kan derfor gå fra dine møder vel vidende, at du har afdækket alle tænkelige behovsvinkler og salgsmuligheder, ligesom du forstår at sætte dig ind i kontraktuelle forhold. Din succes vil i vid udstrækning afhænge af, at du er troværdig i dit salg, og du trives i kontakten med kunden og formår at opbygge langsigtede kunderelationer. Du har erfaring med indgåelse og slutforhandling af kontrakter, og du besidder kendskab til dynamikken i større internationale organisationer – uanset niveau. På det personlige plan er du en stærk teamplayer og forstår vigtigheden af den gode relation internt. Du er hands-on og udadvendt, og du arbejder proaktivt, struktureret og vedholdende. Endelig har du særdeles gode kommunikationsevner, og du begår dig godt på dansk og engelsk i skrift og tale. 
 
Send cv  
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Jesper Dambo fra People & Performance på tlf. 5215 9732. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment