Tilbage til liste

Kan du løfte en velfunderet europæisk salgsorganisation til næste niveau? Og har du erfaring med at drive og udvikle salgsfunktionen på tværs af datterselskaber ved hjælp af salgsværktøjer og strukturer, der understøtter en ambitiøs vækststrategi? Så er det dig, vi leder efter. 
 
Salgsleder med struktur og drive 
Din uddannelse er på master-niveau, du sidder i dag i et tilsvarende job, hvor du leder gennem salgsledere, du har international salgserfaring med løsnings- og projektsalg og du har en veludviklet værktøjskasse med salgsværktøjer, erfaring med Commercial Excellence, strategisk marketing og branding.  Du er strategisk og analytisk velfunderet med erfaring fra en ledergruppe, og som leder evner du at lede og udvikle gennem ledere, også i form af distanceledelse. Du går forrest og dit engagement er smittende og får naturligt følgeskab som den involverende leder, der også vinder respekt via sin faglige indsigt. Du har dansk som modersmål, og begår dig flydende på engelsk i skrift og tale. 
 
Salgsledelse og salgsvækst baseret på Commercial Excellence og synergier 
Med reference til CEO bliver du en del af den øverste ledergruppe i en koncern med ambitiøse mål. Som VP for Group Sales & Commercial Excellence står du i spidsen for koncernens samlede salgsaktiviteter. Virksomheden opererer BtB på sine markeder med flere forskellige segmenter, salgskanaler og interessenter. Ambitionen er at professionalisere de kommercielle indsatser yderligere. Et helt afgørende succeskriterie i jobbet er derfor at omsætte, hvad der i dag er et differentieret salgsfokus, til et samlet fokus på strategiske salgsmål afledt af koncernens overordnede forretningsstrategi. Dit middel er udvikling og implementering af strukturelle salgsværktøjer og metoder, der bibringer systematik, krydssalg og synergier på tværs af segmenter, kanaler og lande. Samtidig sikrer du, i nært samarbejde med Head of Marketing, at den internationale marketing og branding-profil udvikles yderligere, ikke mindst digitalt, og succesfuldt understøtter salget. Forvent op mod 75 rejsedage om året. 
 
Ansøgning og cv 
Send dit cv til os via linket her på siden hurtigst muligt. Vi vurderer cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent, Lars Møller Pedersen på tlf. +45 4273 3842.
 
Om virksomheden 
Vores kunde er kapitalfondsejet og har en ambitiøs vækststrategi. Virksomheden er beliggende i Midt-/Vestjylland.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment