Tilbage til liste

– til nathold (fire-dages uge)
 
Vil du være med til at styrke Petersons profil på markedet som førende leverandør af pap- og emballageløsninger? Er du en dygtig og synlig produktionsleder, der motiveres af både teknik og forandringsledelse, og er du kendt for at skabe stærke resultater sammen med dine medarbejdere? Så er du den produktionsleder, vi leder efter til Petersons produktion beliggende i Randers. 
  
Ansvar for produktionsledelse på natholdet 
Med reference til fabrikschefen bliver du ansvarlig for stabil drift af produktionen på natskiftet fire nætter om ugen (søndag aften til torsdag morgen). Produktionen består af i alt 120 medarbejdere på treholdsskift, hvor din rolle bliver at lede natholdet, som består af ca. 30 dygtige og engagerede medarbejdere.  
 
Du driver med sikker hånd et effektivt produktionsapparat med stabile produktionsprocesser, oppetider, proceshastigheder og procesflow, der sikrer en ensartet kvalitet og et optimalt produktionsresultat. Dine helt centrale KPI’er knytter sig til produktivitet og kvalitet, som du løbende formidler, følger op på og rapporterer. Derudover sikrer du, at procedure, regler, arbejdsprocesser m.v. overholdes. 
 
Du arbejder tæt sammen med den øvrige produktionsorganisation, herunder to produktionsledere og vedligeholdelses-, planlægnings- og kvalitet-/miljøafdelingen. 
 
Virksomheden ser ind i et stort potentiale for at øge lønsomheden. Vækst og optimering er i fokus, og det er derfor afgørende, at du har lyst til at gå forrest i denne vækstrejse, bedrive ledelse gennem involvering og empati, samt sætte retning med nye tiltag. 
  
”Spillende træner” med naturlig gennemslagskraft 
Du har en teknisk uddannelse, eksempelvis produktionsteknolog, maskinmester eller lignende kombineret med erfaring fra en tilsvarende rolle i en større produktionsvirksomhed, hvor stabil produktion og ledelse har været et væstentligt fokusområde. Du er en engageret og respekteret leder, der går forrest og skaber resultater samt ejerskab hos dine medarbejdere. Som person er du robust, og du er en dygtig kommunikator, der med lige dele empati og gennemslagskraft driver ledelse gennem synlighed og involvering. Sidst men ikke mindst mestrer du MS Office-pakken, har kendskab til ERP-systemer og gode dansk- og engelskkundskaber. 
 
Du kan se frem til 
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed i vækst, og som netop har igangsat investeringsprogram i produktionsapparatet. For den rette kandidat, og med de rette indsatser og resultater, vil der være gode udviklingsmuligheder. Organisationen er uformel og motiverende med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø.  
 
Ansøgning og cv  
Kontakt Senior Research Consultant fra People & Performance A/S Marianne Skriver Mou på tlf. +45 3124 1962, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.  
 
Om virksomheden  
Peterson har en lang historie med at levere bæredygtige papir- og emballageløsninger. Alle produkter er fuldt genanvendelige og understøtter den cirkulære økonomi. Med mere end 600 ansatte og en samlet omsætning på ca. 160 millioner euro, er Peterson den førende emballageleverandør i Skandinavien. Selskabet har produktionsenheder i Sarpsborg og Sykkylven i Norge, Norrköping og Bäckefors i Sverige samt Randers i Danmark. Se mere på:  
https://vpkpeterson.com/ 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment