Tilbage til liste

Er du en stærk sælgerprofil, og har du både solid erfaring og evner inden for relationsskabende salg? Vil du være med til at styrke Hoei Denmarks position på det danske marked inden for produktion og salg af rammer, spejle og galleriprodukter? Så er du måske den salgschef, vi søger. Du bliver en del af en spændende turn around-proces og får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af virksomheden, hvor dit bidrag bliver synligt.  
 
Fastholde og videreudvikle stærke relationer til nøglekunder 
Med reference til den administrerende direktør og som medlem af ledergruppen får du i rollen som salgschef det overordnede salgsansvar. Herudover får du til opgave at stå i spidsen for virksomhedens salgsorganisation og produktudvikling, og vil herigennem agere synlig leder for et team af 5-6 medarbejdere, bestående af sælgere og designere. Indledningsvist får du en vigtig opgave i at fastholde og videreudvikle det gode forhold til eksisterende nøglekunder samt i at organisere og sætte retningen for salgsorganisationen og tydeliggøre grænsefladerne i organisationen. Efterfølgende vil du skulle rette fokus mod at identificere og opsøge nye kundeemner. Centrale opgaver vil herudover bestå i at: 
 
• Agere KAM for storkunder i detailbranchen 
• Lede, motivere og coache medarbejdere i salgsteamet og i produktudviklingsteamet  
• Sætte retning og KPI’er for salgsteamet i overensstemmelse med strategien 
• Pleje og videreudvikle kundeportefølje samt sikre stærke relationer og langsigtede partnerskaber 
• Drive markedsføringen af virksomheden og produkterne 
• Koordinere internt for at sikre kommunikation, kvalitet og leveringssikkerhed over for storkunder.  
 
Du bliver en del af en organisation, som er på en spændende udviklingsrejse, og hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på det fremtidige set-up i salgsorganisationen. Virksomhedens kultur er kendetegnet ved at være familiær, ligesom tonen er uformel og nede på jorden.  
 
Ambitiøs og proaktiv sælgerprofil med handlekraft og drive 
Du har sandsynligvis en relevant, kommerciel uddannelse, gerne på merkonom eller bachelorniveau, og har tilegnet dig solid erfaring med relationsskabende salg. Har du tilmed erfaring fra detailbranchen, er det absolut et plus. Du har ledelseserfaring – alternativt besidder du solid salgserfaring og ser dette som din første rolle med ledelsesansvar. Det er centralt, at du besidder ”købmandskab” og har en god forståelse af, hvornår et produkt eller en løsning er rentabel. Som person er du både resultatorienteret og teamplayer. Du evner at håndtere både den enkelte kunde og forholde dig til virksomhedens samlede forretning ud fra en indstilling om, at kvalitet, service og troværdighed er altafgørende i et samhandelsforhold. Du har gode kommunikative egenskaber og situationsfornemmelse, og du formår instinktivt at vise handlekraft både udadtil og internt i organisationen. 
 
Ansøgning og cv  
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Jesper Dambo fra People & Performance på tlf. 5215 9732. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.  
 
Om Hoei Denmark 
Hoei Denmark blev etableret tilbage i 1915 og er en familieejet virksomhed igennem fire generationer med stolte traditioner. Virksomheden både udvikler, producerer og sælger blandt andet rammer, spejle, kridttavler og minigalleri til nogle af Danmarks største livsstils- og møbelbutikker. Hoei Denmark hører til i Viby Jylland og beskæftiger mere end 30 medarbejdere. Du kan læse mere om virksomheden og produktsortimentet på www.hoeidenmark.dk 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment