Tilbage til liste

Er du den dygtige og progressive kommercielle direktør, som evner at løfte en velfunderet international salgs-organisation til næste niveau? Kan du udvikle og drive en europæisk salgsfunktion på tværs af datterselskaber, der hviler på et strukturelt fundament af rette salgsværktøjer og metoder? Og har du gjort det før? Så har du en unik mulighed for at være et centralt led i PF Groups fortsatte vækst-rejse med fokus på at levere unikke løsninger til krævende kunder. 
 
Salgsledelse i særklasse med fokuserede salgsindsatser og strategiske tiltag 
Med reference til den administrerende direktør, bliver du en del af den øverste ledergruppe i en koncern med ambitiøse mål. Som salgsdirektør står du i spidsen for koncernens samlede salgsaktiviteter i Danmark såvel som internationalt. Du får ledelsen af den danske salgsorganisation, som drives af en dygtig dansk landechef samt ledelsen af de seks landechefer i datterselskaberne i Europa. Det er i samarbejde med disse kompetente og erfarne kollegaer, at du driver fremdriften og synergierne. Et helt afgørende succeskriterie i jobbet er at omsætte et i dag differentieret salgsfokus til et samlet fokus på strategiske salgsmål afledt af koncernens overordnede forretningsstrategi. Dit middel er udvikling og implementering af strukturelle salgsværktøjer og metoder, der bibringer systematik, krydssalg og synergier på tværs af forretningsområder og lande. Samtidig sikrer du - i nært samarbejde med Marketingchefen - den videre udvikling af en slagkraftig international marketing og branding profil, ikke mindst digitalt, som succesfuldt understøtter salget. Forvent 50-75 rejsedage om året.    
 
Leder med veludstyret værktøjskasse og gennemslagskraft 
Du har en relevant kommerciel uddannelse på Master-niveau og sidder i dag i et tilsvarende job i en industrivirksomhed med ledelse af salgsledere og har international salgserfaring med teknisk løsnings – og projektsalg. Din værktøjskasse er veludviklet med salgsværktøjer, erfaring med Sales/Commercial Excellence, strategisk marketing og branding (også digitalt). Du er strategisk og analytisk velfunderet med erfaring fra en ledelsesgruppe, og som leder evner du at lede og udvikle gennem ledere – også på distancen. Dit engagement er smittende og du får naturligt følgeskab som den involverende leder, der naturligt går forrest og også vinder respekt via sin faglige indsigt. Du behersker som minimum dansk og engelsk i skrift og tale. 
 
Unik mulighed for at drive næste stadie af vækst-rejsen 
PcP og PF Group har ambitiøse mål for den videre vækst-rejse, hvor innovation, kundefokus og avanceret løsningsorienteret salg er centrale nøgleord. Alt sammen med udspring i virksomhedens ekspertise og støttet af fortsatte investeringer og udvikling. 
 
Send dit cv
Send dit cv til os via linket her på siden hurtigst muligt. Vi vurderer cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent, Lars Møller Pedersen på tlf. +45 4273 3842 eller Director Recruitment, Anders Jørgensen på +45 3051 7789.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment