Tilbage til liste

Sydbank en bank tæt på kunderne. Vi bygger på relationerne mellem mennesker, og vi finder løsningerne der, hvor de er, hurtigt og effektivt. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft. Vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab.

Da vores nuværende kreditansvarlige i Område Sønderjylland har valgt at tage imod nye udfordringer i Sydbank, søger vi en ny kreditansvarlig, der kan sikre, at vores kreditrådgivning er af højeste kvalitet.

Område Sønderjylland, med områdehovedkontor i Aabenraa, er kendetegnet ved at være resultatorienteret med et højt ambitionsniveau og en stærk position i markedet. Med reference til områdedirektøren bliver du ansvarlig for områdets overordnede kreditkvalitet for kundesegmenterne Privat, Private Banking og Lokal Erhverv.

Som kreditansvarlig bliver du en del af områdeledelsen i Sønderjylland, og du repræsenterer Sønderjylland i kredsen af bankens kreditansvarlige. De daglige opgaver varetages i samarbejde med en kreditkonsulent, som du også har ledelsesansvaret for.

Som kreditansvarlig skal du:

  • Sikre, at området efterlever Sydbanks kreditpolitik
  • Sikre, at området har en solid kreditbonitet
  • Højne den kreditfaglige kvalitet i området via interne kurser og undervisningsseancer
  • Være daglig kreditmæssig sparringspartner med fokus på forretningsmæssige muligheder for områdets medarbejdere i Privat, Private Banking og Lokal Erhverv
  • Kvalificere kreditindstillinger til et højere beslutningsniveau og/eller bevilge inden for egen bevillingsbeføjelse
  • Være områdets koordinator i samspil med Sydbanks centrale kreditområde

Vi forventer, at du:

  • Er et positivt og robust menneske, der står fast, når det gælder
  • Har en bankfaglig uddannelse eller en uddannelse med økonomisk fokus, fx HD i regnskab, cand. merc. eller cand.oecon.
  • Har stor erfaring med privatområdet og kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring i kreditgivning til Privat- og Private Banking-kunder og gerne mindre erhvervskunder
  • Har kendskab til VSO, læsning af regnskaber og erfaring med at se komplicerede problemstillinger i et samlet billede
  • Evner at bevare overblikket over afdelingens kreditsager på tværs af rådgivernes kundeporteføljer
  • Arbejder analytisk, struktureret med blik for detaljerne
  • Har mod på at arbejde i et højt tempo i et krævende job fyldt med spændende udfordringer
  • Kan se en spændende udfordring i at bidrage med strategiske input til det gode samarbejde i områdeledelsen

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at understøtte udviklingen indenfor Privat og Private Banking i Sønderjylland
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø med en god, direkte og uhøjtidelig omgangstone
  • En arbejdsplads på områdehovedkontoret på Storegade i Aabenraa

Vil du vide mere …

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Laurids Kudsk på 74 37 30 50 / 2490 9016 eller på laurids.kudsk@sydbank.dk. Du kan også kontakte privatdirektør Ole Jensen på 74 37 30 10 / 61 63 55 73.

Ansøgningsfrist 23. august

Send din ansøgning online hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 23. august. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Sønderjylland ...

under ledelse af områdedirektør Laurids Kudsk omfatter områdehovedkontoret på Storegade i Aabenraa erhvervsfilialer i Sønderborg og Tønder samt privatfilialer i Nordborg, Gråsten og Padborg.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment