Tilbage til liste

- Til en af Danmarks største procesproduktioner
 
Er du en erfaren produktionstekniker og vil det motivere dig at arbejde med tekniske forbedringer og opgraderinger? Har du lyst til at bruge din tekniske viden i en virksomhed med et bredt produktionsapparat og komme helt tæt på den strategiske udvikling? Så er du måske den produktionstekniker, vi søger, for Kronospan ApS - Novopan Træindustri. 
Du får en unik mulighed for at træde ind i en rolle som faglig nøglespiller i projekter af såvel teknisk som procesmæssig karakter i en højteknologisk virksomhed, der er blandt de førende i branchen.
Stillingen er placeret hos Kronospan ApS - Novopan Træindustri i Ryomgaard. 
 
Udvikling og tekniske forbedringer 
Med reference til vedligeholdelses chefen bliver dit fokusområde daglig problemløsning og teknisk support til produktionen samt vedligeholdelsesdelingen. Jobbet spænder fra analyse af produktions flow til selvstændig projekteksekvering – alt sammen med fokus på at sikre et effektivt produktionsapparat gennem stabile produktionsprocesser, oppetider og proceshastigheder. Du vil ligeledes bidrage til udvikling og optimering af produktionsgrundlaget, processer og energireduktion, samt udarbejde strategiske forslag til indfrielse af udnyttelses- og forbedringspotentialer i produktionen. Derudover vil dit ansvarsområde være daglig drift og vedligehold af vores biobrændselsfyret kraftcentral og de dertilhørende oliefyrede hjælpekedler.  
 
Herunder vil der helt naturligt indgå opgaver som: 
  • Identificering af forbedringspotentialer på såvel udstyr som processer og flow 
  • Gennemførelse af og eksekvering på forbedrings- og optimeringsprojekter på både teknologianvendelse, maskiner og udstyr samt procesoptimering 
  • Selvstændigt at drive og eksekvere på egne projekter i forbindelse med bl.a. udskiftningsprojekter og effektiviseringsprojekter 
  • Back-up i vedligeholdelsesafdelingen ifm. månedlig vedligeholdsstop 
  • Indgå i PTA vagtplan med ansvar for hele fabrikken og repræsentation af driftsledelsen uden for normal arbejdstid. Nærmere bestemt, weekendvagt hver 6. uge og døgnvagt hver 6. dag 
 
Selvstændig, struktureret og eksekveringsparat  
Du er uddannet maskinmester eller ingeniør med en håndværksmæssig baggrund, som fx elektriker, maskinarbejder, smed, automatiktekniker eller lignende og har solid praktisk erfaring med tilsvarende opgaver fra en produktionsvirksomhed. Gennem tidligere stillinger har du opnået erfaring med kraftcentraler og kedler. Du er bruger af Office-pakken og har kendskab til AutoCAD. Som person har du et højt engagement, og du ser det som spændende at udvikle dig sammen med virksomheden. Du arbejder analytisk og struktureret, hvilket også danner fundamentet for dine anbefalinger og handlinger. Din succes vil i høj grad være et resultat af din selvstændighed og proaktive tilgang til at overtage opgaver. Du er en skarp iagttager og drives af at identificere forbedringspotentialer, som du omsætter til prioriterede indsatser og konkrete handlinger, som er i tråd med den overordnede retning. Endvidere er du stærk på eksekveringen af dine projekter og motiveres af at nå resultater og fastholde de ændringer og forandringer, du driver. Du behersker som minimum dansk og engelsk i skrift og tale.
 
Ansøgning og cv 
Kontakt konsulent Karina Pihl fra People & Performance på tlf. 2263 2575, hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send din ansøgning og vedlæg dit cv via linket her på siden.  

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment