Tilbage til liste

Salg af Dunis kvalitetsprodukter til Horeca segmentet og grossister 
Duni søger en selvkørende og erfaren account manager, der med direkte reference til country sales manager for ”Table Top” vil få selvstændigt ansvar for salg af Dunis produktportefølje inden for produkter til bordet. Du får dit eget distrikt, der dækker København og Nordsjælland, hvor du selvstændigt bearbejder kunder i Horeca-segmentet. Da alt salg går gennem grossister, bliver det ligeledes dit ansvar at udvikle samarbejdet med dem og holde en tæt og løbende dialog. Med udgangspunkt fra din hjemmearbejdsplads, bliver det din nøgleopgave at opnå dit salgsbudget ved at opsøge nye kunder og opbygge langvarige kunderelationer med høj kundetilfredshed.
 
Erfaren account manager med stort drive og erfaring med Horeca-segmentet 
For at få succes i stillingen forventer vi, at du kan dokumentere gode resultater fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med opsøgende b2b salg og har kendskab til forhandler/grossist samarbejde. Ligeledes forventer vi, at du har erfaring med Horeca-segmentet og trives i en rolle, hvor du arbejder med at analysere, planlægge, gennemføre og følge op på dine salgsaktiviteter. Da stillingen er meget selvstændig, er det afgørende, at du er i stand til at motivere dig selv i det daglige og sikre et højt aktivitetsniveau, hvor du arbejder struktureret med dine møder og salgsaktiviteter i et CRM-system. Naturligvis har du også alle de menneskelige egenskaber, der gør, at du har nemt ved at netværke og etablere nye relationer, da rollen indebærer opsøgende salg. Din bopæl er placeret i Københavnsområdet.
 
Bliv en del af et stærkt brand, der er absolut førende på markedet 
Du tilbydes et spændende og selvstændigt job, hvor du bliver en del af et stærkt salgsteam på syv personer, og hvor du kommer til at præge din egen arbejdsdag. Du vil repræsentere det absolut stærkeste brand på markedet med produkter til bordet som spænder over alt fra lys, stager, servietter til duge. Du får solid opbakning fra dit bagland, der sikrer du kommer med de bedste produkter, det bedste materiale, ligesom der løbende udvikles koncepter. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stolt historie, og du tilbydes gode ansættelsesforhold med en lønpakke inklusive pension, bonus, firmabil og sundhedsforsikring.  
 
Ansøgning og cv  
Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Heidi Forsberg Bertelsen på telefon +45 3118 6957 eller Researchkonsulent Marianne Skriver Mou på telefon +45 3124 1962. Send dit cv via linket. Vi forventer at afholde samtaler samt besætte stillingen i august. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment