Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for privatkundeområdet og for at yde finansiel rådgivning til mindre lokale erhvervskunder? Så er du måske vores nye kunderådgiver – Lokal erhverv i Randers.

Afdelingen i Randers består af et erhvervscenter og en privatafdeling. Vi er kendetegnet ved høj performance, masser af energi og med højt til loftet. Sparring, vidensdeling og humor er en naturlig del af hverdagen. Og vi går ikke på kompromis med at give vores kunder professionel og kompetent rådgivning.

Vi er et team med 10 engagerede og dygtige medarbejdere, som i fællesskab har det mål at skabe kundetilfredshed og gode løsninger til gavn for vores kunder og for banken.

Om jobbet:

Vi søger en kunderådgiver – lokal erhverv, der sammen med de øvrige medarbejdere vil være med til at fortsætte den gode udvikling. Din kundeportefølje vil bestå af et mix af gode privatkunder samt spændende, mindre lokale erhvervsvirksomheder.

Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt og kontaktskabende med humoristisk sans og godt humør
  • Evner at arbejde struktureret og målrettet og motiveres af at skabe resultater og nå dine mål
  • Udviser nysgerrighed for ny læring og vil søge at inspirere kolleger med egen viden
  • Trives i en performancekultur og sætter pris på at blive dygtigere hver eneste dag
  • Sætter en ære i høj kundetilfredshed
  • Er bankuddannet og har erfaring fra et lignende job
  • Har erfaring med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning

Erfaring med rådgivning af lokale erhvervskunder i selskaber eller virksomhedsskatteordning vil være en fordel, men ikke noget krav. Jobbet kan ses som et skridt på en karrierevej henimod at blive erhvervsrådgiver.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved teamarbejde, gensidig tillid og højt til loftet i et velfungerende team

Du vil overtage en bestående portefølje, hvor der vil være plads til at udbygge denne i form af nye kunder. Du skal derfor motiveres af at skabe vækst i porteføljen, fx ved at udnytte ambassadøreffekt på bestående kunder og ved at bruge dit netværk til at skabe nye forretninger.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde målrettet og struktureret
  • Skaber gode resultater
  • Har styr på nutidens krav til data- og kreditkvalitet

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Storvang på 74 37 54 32 / 22 42 57 15 eller brian.storvang@sydbank.dk eller filialdirektør Michael Lejsgaard Jensen på 74 37 54 33 / 40 35 47 58 eller michael.jensen@sydbank.dk

Ansøgningsfrist 10. august

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 10. august. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Område Aarhus-Aalborg ...

under ledelse af områdedirektør Torben R. Rasmussen, omfatter – udover områdehovedkontoret på Store Torv i Aarhus – filialer i Hobro, Højbjerg, Randers, Skanderborg, Vejlby-Risskov, Viby og Aalborg.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment