Tilbage til liste

Du skal lede e-nettets økonomifunktion, hvor du får seks kolleger. Dem skal du kunne videreudvikle fagligt, mens du sikrer, at afdelingens arbejde er forankret i e-nettets strategi.

Du refererer til direktionen, som du samtidig skal rådgive om e-nettets økonomi og økonomiske risikoeksponering. Vi forventer, at du vil udvikle en skarp ledelses- og bestyrelsesrapportering, mens du løbende forenkler og effektiviserer økonomiadministrationen.

Finance-afdelingen har en central rolle i e-nettet både som omdrejningspunkt for de klassiske økonomiopgaver på regnskabsområdet og som business partner for e-nettets forretning.

Målet er at skabe høj transparens, levere kvalitet og samtidig yde et højt internt og eksternt serviceniveau.

Hvad forventer vi af dig?
Vi har store forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen, og derfor ønsker vi at få en kollega, der kan sige tjek til følgende:

  • Du er en inspirerende og energisk leder. Som leder samler du teamet omkring den fælles vision og opstiller sammen med dem mål, der understøtter e-nettets strategi. Du forudser forandring og tilpasser prioriteter herefter. Dine medarbejdere får rum til at lære, og I identificerer nødvendige faglige udviklingsbehov.
  • Du skal kunne se nye forretningsmuligheder. Du skal udvikle business partnerrollen med økonomisk rådgivning og rapportering til understøttelse af e-nettets forretning. Du engagerer teamet i ideudvikling og udfordring af arbejdsgange og skaber dermed nytænkning og løbende forbedringer af jeres praksis.
  • Du samarbejder med største selvfølge. e-nettet er en kompleks størrelse, og det kræver både snert og initiativ at kunne fungere mellem mange forskellige fagligheder og opgaver. Derudover indgår e-nettet i mange eksterne samarbejdskonstellationer, og dem skal du kunne navigere sikkert i.
  • Du værner om de klassiske økonomidiscipliner. Du skal have en stor viden og erfaring med regnskab og økonomistyring, og du sætter en dyd i at levere høj kvalitet og overholde deadlines. Samtidig er du allerede velbevandret indenfor BI-området, og interesserer dig for hvordan data kan skabe værdi for forretningen.

Derudover forventer vi, at du har minimum ti års erfaring og en relevant videregående uddannelse. Du trives i et åbent, dynamisk og uformelt kontormiljø med en bred berøringsflade med forskellige faglige kompetencer.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en ambitiøs arbejdsplads – med 90 dygtige kollegaer - placeret centralt i København. Vi har høje forventninger til hinanden og synes, at det er sjovt at lykkes sammen. Og selvom hverdagen til tider er travl, hjælper vi altid hinanden. Derudover lægger vi vægt på faglig og personlig videreudvikling, og der vil være mulighed for deltagelse i kurser, konferencer og uddannelsesforløb.

Sådan søger du
Send relevante dokumenter via ”Søg denne stilling”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til CEO, Jørn Knudsen, på tlf.nr.: 41 95 53 50.

Ansøgningsfristen er den 5. august 2018.

I e-nettet er vi med til at drive digitaliseringen af Danmark. e-nettet har blandt andet gjort det lettere at tinglyse, udveksle dokumenter i en bolighandel samt gjort det nemmere at skifte bank. Vi har netop udgivet NemID nøgleappen til danskerne, mens vi også løfter programledelsen for det nye MitID for finanssektoren og den offentlige sektor.

Fremtiden kræver endnu mere af e-nettet. Bankerne arbejder for at tilpasse sig behovene i markedet, samtidig med at de fortsat bliver mødt med stigende krav om regulering. e-nettet er en betroet partner for finanssektoren i den omstilling, og vi skal i højere grad sætte retningen for nye digitale brugeroplevelser, som kan gøre en forskel for alle danskere.

e-nettet er ejet af de danske penge- og realkreditinstitutter.


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment